Alle fire hingste indsynet til test

I dag, tirsdag den 6. januar, har Bjarne Nielsen og Torben Frandsen indsynet fire, flotte og meget velgående hingste til 35-dages test

 Fra venstre Træningsleder Torben Frandsen, teknisk ansvarlig for prøven samt dommer Bjarne Nielsen og dyrlæge Nicoline Hedegaard Nielsen. Foto: RIdehesten.com

Kulden bed ved indsyningen af de fire dressurhingste til 35-dages test hos berider Torben Frandsen på Tørring Ridecenter. Trods minusgrader var der meget at glæde sig over, da de fire hingste blev vist under egen rytter foran Bjarne Nielsen og Torben Frandsen, de er ansvarlige for prøvens afvikling. I dag blev den første del af indsyningen af hingstene også foretaget inde i ridehallen, da sneen havde lagt sig som en dyne på den sædvanlige indsyningsplads.

Det var også rart for både hingste og deltagere, at komme væk fra vinden og ind i ridehallen, hvor indsyningen blev foretaget med støtte fra dyrlæge Nicoline Hedegaard Nielsen, Dyrlægerne Nørhald.

Tre af hingstene er ejet af Helgstrand Dressage, og de blev indsynet af Merita Hagren og Alexander Helgstrand, mens beriderelev Carl-Christian Savola indsynede First Magic for HP Horses. Alle fire hingste viste sig samarbejdsvillige og ridelige.

Hingstene bliver nu afprøvet frem til midtvejsvurderingen den 27. januar, og fortsætter deres afprøvning frem til den afsluttende prøve den 9. februar.

De fire hingste er:

4-års hingste:

256 ZAKE DVH 1555 M.AVLG
Ejer: Helgstrand Dressage
Født hos: Ludger Wigger-Pieper, Tyskland.
F: ZOOM DE431316793414
M: DANCE ON POINTS DE441411260914 Verb.Pr.St.
MF: DE NIRO DE331310590093

257 SOUVERAIN DVH 1556 M.AVLG
Ejer: Helgstrand Dressage
Født hos: M.P. Olthof Horses B.V., Holland.
F: SEZUAN DVE 1110
M: PASSIONATA DE433332507206
MF: STEDINGER DE433331260400 

5-års hingste

258 FIRST MAGIC DVH 1504 M.AVLG
Ejer: HP Horses ApS, Tvedsagervej 40, 3400 Hillerød
Født hos: HP Horses ApS, Tvedsagervej 40, 3400 Hillerød.
F: FOR ROMANCE I DE433334054009
M: MAGIC MOON S DE433330627412 RDH
MF: DESPERADO 528003000811054 

255 INVICTUS IWE DVH 1557 M.AVLG
Ejer: Helgstrand Dressage ApS,
Født hos: Iwe Horses v/ Iben W. Deleuran, Lindelykke, Vorningvej 40, 8830 Tjele.
F: IRON DVH 1374
M: PETERSBORG'S QUICKHEART 208333DW0800759 EDS
MF: QUATERBACK DE457000206303


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram