Avl og sport mødes til netværksdag i Vestbirk

Hvad skal avleren kigge efter for at skabe en god ridehest, og hvilken betydning har springhestens ridelighed? Det er blandt emnerne, når Dansk Varmblods region 5 inviterer til en gratis netværksdag tirsdag den 10. november på Vestbirk Sportsridecenter


Avlere, ryttere og andre springinteresserede får mulighed for at mødes om deres fælles interesse, når Dansk Varmblods region 5 samler avl og sport til en dag med springning, faglig inspiration og dialog.

Allerede fra kl. 10.00 er der springning på programmet, og gennem dagen er der mulighed for at opleve hestene og netværke med springinteresserede og ryttere fra Projumping. Startrækkefølgen kan ses på Equipe.

Tre clinics fra kl. 18.00

Aftenens program begynder kl. 18.00 med en introduktion til Projumping. Herefter følger tre clinics, som sætter fokus på springhesten fra avlerens overvejelser til uddannelsen mod topsport.

Jørgen og Jacob Smith fra Bøgegården tager fat på, hvad det er vigtigt at kigge efter som avler, når målet er at avle en god ridehest.

Derefter sætter Konstantin Künnemann, testrytter ved Unghestechampionatet 2026, fokus på ridelighedens betydning for springhesten.

Den tredje clinic handler om uddannelse af heste til topsport med deltagelse af rytterne Martin Neergaard, Rikke Haastrup og Rikke Heineking.

Undervejs bliver der rig mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med de medvirkende.

Gratis deltagelse og tilmelding

Arrangementet er åbent for alle interesserede, og det er gratis at deltage. Der bydes på gratis kaffe og kage, mens frokost og aftensmad kan købes ved en foodtruck.

Netværksdagen finder sted tirsdag den 10. november 2026 på Vestbirk Sportsridecenter, Kongevej 32A, 8752 Vestbirk. Springningen begynder kl. 10.00, og aftenens clinics indledes kl. 18.00.

Tilmelding sker til Anni Pape på ap@vmse.dk. Kontaktperson i region 5’s bestyrelse er Jonas Nørgaard på 22 44 20 44.


Ullumikkut eqimattat

Nutaarsiassat

Aningaasaliisut

Instagram