Charmerende føl og lækre gaver under hammeren
Til Følauktion Jylland svinger auktionarius hammeren over godt 50 føl og lækre sponsorgaver
Et lille udsnit af sponsorkataloget.
Dansk Varmblod region 4, 5 og 6 inviterer igen til Følauktion Jylland – i år hos Randbøl Dressage Academy lørdag den 13. september. Det er en flot kollektion af interessante føl, som avlerne har sat på auktion.
Se kollektionen her: Kollektion 2025 :: DV auktion Jylland
Som der er tradition for, har flere virksomheder og hingstestationer doneret flotte gaver til arrangørerne. De kommer under hammeren fra kl. 18.30, så skal man ikke lige have et føl med hjem, er der måske noget spændende blandt de mange sponsorgaver, man kan byde på.
Se kataloget over sponsorgaver her: Sponsorkatalog
Kom til en hyggelig aften i flotte omgivelser med lækker mad, og en spændende kollektion af særdeles interessante føl, hvor der er mulighed for at gøre en god handel.