Dansk Varmblod blandt verdens bedste i dressur

Dansk Varmblod indtager en flot fjerdeplads på WBFSH’s rangliste over verdens dressuravlsforbund. Queenparks Wendy fører an blandt de seks DV-heste, der tilsammen har sikret forbundet 10.454 point i den seneste offentliggjorte opgørelse

Isabell Werth og DV-hoppen Wendy de Fontaine. Foto: FEI/Leanjo de Koster

Danske avlere har god grund til at glæde sig over Dansk Varmblods placering på WBFSH’s internationale rangliste. I opgørelsen pr. 31. august 2026 ligger forbundet nummer fire i dressur, kun overgået af hollandske KWPN, Oldenburgerforbundet og Hannoveranerforbundet.

KWPN topper med 13.375 point foran Oldenburg med 12.824 og Hannover med 11.596 point. Dansk Varmblod følger med 10.454 point og har dermed en plads blandt verdens førende dressuravlsforbund. På femtepladsen ligger det portugisiske lusitanerforbund med 9.404 point.

Wendy de Fontaine fører an

Den højest placerede DV-hest er Wendy de Fontaine tidligere Queenparks Wendy, der med 2.600 point ligger nummer fire på den individuelle dressurrangliste. Hoppen er efter Sezuan med Blue Hors Soprano som morfar og er opdrættet af Kurt Gosmer.

Næstbedste DV-hest er Favour Gersdorf, opdrættet af Inger Marie Andreasen. Vallakken efter Foundation/Leandro ligger nummer 19 med 1.880 point. Det giver Dansk Varmblod to heste blandt ranglistens 20 bedste.

De seks heste, hvis point tæller til Dansk Varmblods fjerdeplads, er:

Placering individuelt

Hest

Point

4

Queenparks Wendy

2.600

19

Favour Gersdorf

1.880

56

Atterupgaards Cooper

1.650

100

Jakas Don Louvre

1.510

133

Heiline’s Danciera

1.429

150

Odin Unik

1.385

Bag hestene står avlere, som har leveret kvalitet til den internationale dressursport. Atterupgaards Cooper er efter Charmeur/Gribaldi og opdrættet af Atterupgaard, mens Jakas Don Louvre efter Blue Hors Don Romantic/Lauries Crusador er opdrættet af Jan og Karina Koefoed-Nielsen.

Heiline’s Danciera er efter Fürstenball/De Niro og opdrættet af Stald Heiline. Den sidste af de seks pointgivende heste er Odin Unik, efter Denver TT/Blue Hors Don Romantic, opdrættet af Stutteri Unik ved Morten Skov.

Celeste Balslev og Renee Ulvsbjrg. Foto: Ridehesten.com

Celeste Balslev bedst i springning

WBFSH offentliggør også ranglister for springning og military. I springning indtager Dansk Varmblod en 29. plads med 1.410 point. Her er Celeste Balslev efter Conthargos den højest placerede DV-hest med 315 point.

Disse seks heste bidrager til forbundets placering:

Placering individuelt

Hest

Far

Point

794

Celeste Balslev

Conthargos

315

959

Zero K

Kannan

270

1.143

Wannabe CS

Warrant

230

1.253

Quintes

Quinton

210

1.334

Evolution Ask DWB

VDL Zirocco Blue

195

1.369

A.N. Barney

Balou

190

Springranglisten for avlsforbund føres af Selle Français foran Holstenerforbundet og BWP.

Apollo Creed og Annika Andersen. Foto: Ridehesten.com

DV-heste er også repræsenteret i military

I military ligger Dansk Varmblod nummer 33 med 170 point. Apollo Creed efter Bøgegårdens Apollo er forbundets bedste repræsentant med 58 point og en individuel placering som nummer 289.

De seks pointgivende DV-heste er:

Placering individuelt

Hest

Far

Point

289

Apollo Creed

Bøgegårdens Apollo

58

385

Candida

Cantolar

47

584

Lajgaardens Casanova

Cannavaros

33

1.051

Commander VG

Viegård’s Come Back II

17

1.616

Abildgaards Synergi

Cape Town S

8

1.696

Aura of Gold

Action Man Ask Z

7

Sportens resultater sætter avlen på ranglisten

WBFSH – World Breeding Federation for Sport Horses – beregner ranglisterne på baggrund af validerede internationale FEI-resultater. Et avlsforbunds placering afgøres af de samlede point fra dets seks bedste heste i hver disciplin.

Hestene repræsenterer det avlsforbund, de blev registreret i ved fødslen. Derfor er ranglisterne også et internationalt udstillingsvindue for avlernes arbejde.

Ranglistesæsonen løber fra 1. oktober til 30. september. Denne opgørelse omfatter resultater fra 1. oktober 2025 til 31. august 2026 og er dermed en status før sæsonens endelige afslutning.

Se WBFSH’s ranglister her.



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram