Der stod Danmark på EM-medaljerne
Selvom det var en belgisk, dansk og tysk rytter, som vandt medaljer ved EM i dressur, så var der dansk og Dansk Varmblods indflydelse på alle medaljer
Tillykke med sølvmedaljen til Cathrine Laudrup-Dufour. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Ved EM i Crozet i Frankrig blev der fredag redet om individuelle medaljer i Grand Prix Special. Cathrine Laudrup-Dufour og hoppen Mount St John Freestyle vandt sølv med 81,687%
Det kan man læse meget mere om på ridehesten.com
Guld til Zonik Plus efter DV-hingsten Glock's Zonik. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Guldet gik til den belgiske rytter Justin Verboomen og hans 9-årige sensation – hingsten Zonik Plus, der som navnet antyder er efter den danske varmblodshingst Glock’s Zonik N.O.P. Zonik Plus viser dressur for helt lette hjælpere med en flot form og masser af positiv energi. En god reklame for den danske hingst, som desværre døde alt for tidligt, men alligevel har formået at sætte sit præg på avlen og sporten.
Det blev til bronze til Dansk Varmblods hoppen Wendy de Fontaine og tyske Isabell Werth. Guldmedaljehoppen Wendy de Fontaine e. Sezuan/Blue Hors Sporano er opdrættet af Kurt Gosmer, og hoppen ejes af Bolette Wandt. Parret sluttede med 79,027%
Bronze til DV-hoppen Wendy de Fontaine. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Nadja Aaboe Sloth og DV-vallakken Favour Gersdorf e. Foundation/ Leandro (opdr. Inger-Marie Andreasen) opnåede 72,811% og det betød, at de sluttede på en samlet 12. plads, og da der går 18 ekvipager med til kürfinalen er Nadja og hendes DV-vallak med i den absolutte top. Stort tillykke til rytter og avler.
Rikke Dupont og DV-vallakken Grand Galiano e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Lotte og Gert Buchhave) havde også kvalificeret sig til den individuelle konkurrence i deres mesterskabsdebut, de opnåede 69,767% og sluttede på en 24. plads.
Finske Henri Rouste red DV-hoppen Tiffanys Diamond e. Tailormade Temptation/His Highness opdrættet af Hansenberg sluttede på 25. pladsen med 69,772% Lige foran Andreas Helgstrand og den DV-kårede avlshingst Jovian e. Apache.
I dag lørdag har heste og ryttere en hviledag og på søndag den 31. august mødes de 18 bedste dressurekvipager i Europa i Grand Prix kür med start kl. 11.30.
Start - og resultatlister