Ditte rider UVM på eget opdræt

Ditte Mikkelsen har selv opdrættet og uddannet 6-årige DM Dreamcatcher, som hun rider UVM udtagelse på i denne uge på Vilhelmsborg

 

 Ditte Mikkelsen på sin hjemmeavlede DM Dreamcatcher. Foto: Ridehesten.com

Det sker med jævne mellemrum, at rytter, ejer og opdrætter er en og samme person. Ved UVM-udtagelsen i dressur på Vilhelmsborg den 1. – 2. juli er Ditte Mikkelsen til start på DM Dreamcatcher e. Don Martillo/Londonderry som hun selv har opdrættet, ejer og har uddannet til dette niveau.

- Jeg har haft en Grand Prix hest, Little Jo for år tilbage og han havde en helsøster, som var blevet solgt til Danmark med en San Amour i maven. Og den købte Janni Therman,  Bjarne Mark og jeg. Den uddannede vi og solgte videre. Jeg fik så muligheden for at købe hoppen, Las Palmas som stod i Silkeborg, og det syntes jeg, kunne være sjovt, indleder Ditte Mikkelsen.

Hun har fået to afkom på hoppen, DM First Fairytale e. Floriscount og DM Dreamcatcher som hun nu er kvalificeret til at ride endelig udtagelse til UVM i Verden på.

- Jeg har kun bokse, og ingen løsdrift, derfor blev det lidt svært at avle, så vi valgte at sælge hoppen, som blev købt af Anna Toosbuy Rasch.

 Ved DM-stævnet hos Randbøl Dressage Academy blev Ditte og Dreamcatcher udtaget til bruttotruppen. Foto: Ridehesten.com

Ejet ridecenter og fuldtidsarbejde

Ditte Mikkelsen rider professionelt og uddanner heste, også for andre, fra eget ridecenter med to boliger til hende og hendes forældre ved Sdr. Omme tæt på Billund.

- Vi har bygget bolig nr. to og ridehal på stedet, hvor der er 12 bokse og en udendørs ridebane. Vi er i gang med at bygge en skridtmaskine, fortæller Ditte.

Hun træner hos Daniel Bachmann Andersen med to heste ca. hver 14. dag.

Hun har heste sammen med Janni og Bjarne Mark, og med sin beslagsmed Anders Yde, og hun rider dagligt mellem 6-8 heste samtidig med, at hun arbejder som fængselsbetjent og underviser.

 DM Dreamcatcher ved med til finalen i Unghestechampionatet, og Ditte syntes selv det var sjovt at se den store resultattavle, hvor hun stod som både rytter, ejer og avler. Foto: RIdehesten.com

Eget opdræt – det er noget specielt

Ditte bekræfter, at det er noget helt specielt at ride en hest, man selv har opdrættet, selv har besluttet, hvem der skal være far og mor, selv taget imod og fulgt fra føllets første, vaklende skridt ind i sporten.

- Jeg har avlsprojektet sammen med mine forældre, det er også noget vi er fælles om. Don Martillo vandt UVM, så derfor besluttede vi at bruge ham. Vi syntes han havde de kvaliteter, vi manglede på hoppen. Og så er der ikke så mange afkom efter ham herhjemme, så det var også sjovt.

- Vi har altid tænkt, at han ikke var en typisk championatshest, men det var han så alligevel, smiler Ditte efter parret blev udtaget til bruttotruppen til UVM.

- Han har gået 4- og 5-års championatsfinale, han har gået Unghestechampionat i Herning og championat i Falsterbo sidste år. Vi blev enige om, at han havde godt af at opleve de her rammer, fortæller Ditte under DM i hos Randbøl Dressage Academy, som dannede den festlige ramme om DM i dressur og UVM-udtagelse tilbage i maj måned.

- Han skal have gode oplevelser og ved DM var banerne gode, opstaldningen super, alt var godt, understreger hun.

- Han er et familieprojekt og meget elsket, smiler hun.

 

Ser frem til udtagelsen

Ditte har redet endelig udtagelse på en 7-års hest for år tilbage, så hun ser frem til de to dages konkurrencer på Vilhelmsborg, hvor rytterne den første dag rider det indledende program og finaleprogrammet på anden dagen.

- Han er supersikker i changementer, det har han altid haft let ved, fortæller hun, og det er noget af det helt grundlæggende, som skal være på plads hos de 6-årige heste. Tidligere har der været redet i et noget opskruet tempo ved UVM, men sådan er det ikke længere, og det glæder Ditte som siger:

- Jeg rider ved Daniel, og det er han jo slet ikke til. Hesten er også stor, 180 cm, så vi tager uddannelsen i det tempo, han kan være med til. Han er vildt lærenem, og kan sine øvelser, men han mangler endnu noget styrke, så det må vi vente på. Om det så er nok til en billet til Verden, det vil tiden vise.

- Han skal ikke sælges, han skal uddannes og målet er Grand Prix. Og det er Daniel og jeg i gang med at udvikle.

 

Hestens sind er vigtigt

- Vi har haft fin succes med at finde føl, og uddanne dem, men det tager tid. Vi er ved at overveje, at trække føl på Dreamcatchers søster via Embryo Transfer (ET), fordi vi kender stammen, og ved, at afkommene har et godt sind.

- Vi avler på meget bedre hopper i dag, fordi vi har nogle andre muligheder med reproduktion. Og vi nørder rigtig i det i vores familie, og ved at bruge ET, kunne vi lave et føl hver andet tredje år, og så købe en legekammerat til den.

Ditte har ikke plads til at have en avlshoppe stående, for det kræver næsten, som hun siger, at den skal ifoles hvert år. Men kunne hun i stedet få lov til at købe æg af nogle af de hopper, som hun rigtig gerne vil have afkom efter, se så er det noget helt andet.

 

Født under DM i Uggerhalne

DM Dreamcatcher kom til verden midt under DM-stævnet i Uggerhalne. – Jeg red UVM-udtagelse og havde en med i DM-klassen. Mine forældre ringede til mig omkring kl. 4 om morgenen: nu kommer der føl! Så jeg sprang ind i bilen, og kørte hjem. Han var lige kommet ud, da jeg kom ind i stalden. Det var sjovt.

Dreamcatcher var lige hjemmefra, da han skulle tilrides, og ellers har han været hjemme hos sin familie.

 

 Ditte og 180 cm høje DM Dreamcatcher. Foto: Ridehesten.com

  



Følgende heste deltager i den endelig udtagelse til UVM som finder sted på Vilhlemsborg (gårdspladsen) tirsdag og onsdag den 1. – 2. juli:


UVM udtagelse 5-års

Betina Jæger og FAUSTINO G.

e. BLUE HORS FARRELL/SEZUAN

Opdrætter & Ejer: Stutteri G. v/ Helene Geervliet

 

Selina Solberg Vittinghus og ATTERUPGAARDS BERNACHI

e. BON COURAGE/CAPRIMOND E.H.

Opdrætter og ejer: Stutteri Atterupgaard

 

Michael Grønne Christensen og LIPAS ALVA

BON COEUR/ALJANO

Opdrætter: Lipas Horses v/ Paul Jacobsen

Ejer: Stutteri Teglovnen ApS

 

Katrine Kraglund og HAMILTONS TIGER KING

e. VITALIS/DANTE WELTINO

Opdrætter & Ejer Hamilton Horse AB

 

Mette Sejbjerg Jensen og STRAIGHT HORSE LEONARDO

e. LORD EUROPE/DE NIRO

Opdrætter & Ejer: Straight Horse ApS

 

Merita Hagren og DIZZY

e. HESSELHØJ DONKEY BOY/BLUE HORS ZACK

Opdrætter: Hesselhoej.dk ApS

Ejer: Helgstrand Dressage ApS

 

Cecilie Hedegaard og SØBAKKEHUS FIRST MOVER

e. BLUE HORS FIFTY CENT/SIR DONNERHALL I

Opdrætter & Ejer: Agnete Holmsted

 

Betina Jæger og FREDENSDALS IMPRESSIVE DWB

e. IMPOSANTOS/DE NOIR

Opdrætter: Linda Falensteen og Martin Strande

Ejer: Anja Clemmensen

 

Selina Solberg Vittinghus og ATTERUPGAARDS DAIMI

e. SPRINGBANK II VH (SWB)/BON BRAVOUR

Opdrætter og ejer: Stutteri Atterupgaard

 

UVM udtagelse 6-års

Alvaro Conesa og FIONTINO

e. FASSBINDER/BLUE HORS ROMANOV

Opdrætter: HH Horses Henrik Hansen

Ejer: Helgstrand Dressage ApS

 

Carina Cassøe Kruth og SVALEGÅRDS HOT DRIVER

e. HESSELHØJ DONKEY BOY/BLUE HORS HOTLINE

Opdrætter: Stutteri Svalegaard

Ejer: Four Oaks ApS & Stutteri Svalegård

 

Ditte Mikkelsen og DM DREAMCATCHER

e. DON MARTILLO/LONDONDERRY

Opdrætter & Ejer: Ditte Mikkelsen

 

Anders Hoeck og BRANDTBJERGS DIVYA

e. HESSELHØJ DONKEY BOY/BLUE HORS DON OLYMBRIO

Opdrætter: Brandtbjerggaard v/ fam. Buhl

Ejer: Stutteri Søbakkehus

 

Eric Guardia Martinez og NORDSTRANDS QUINOA

e. QUATERHIT/BLUE HORS HERTUG

Opdrætter: Gitte Nordstrand Larsen

Ejer: Henrik Hansen

 

Susanne Barnow og KJELDGÅRDENS DJANGO

e. HESSELHØJ DONKEY BOY/DE NOIR

Opdrætter: Jørgen Nielsen

Ejer: Steffen Kristensen & Barnow Dressage

 

Anne Troensegaard og SLANGERUPGAARDS SAFFRON

e. SECRET/SCOLARI

Opdrætter & Ejer: Slangerupgaard A/S

 

Jan Christensen og QUATER SON

e. QUATERHIT/TOTILAS

Opdrætter: Dorthe Gravgaard

Ejer: Søgaard Dressage

 

Mette Sejbjerg Jensen og STRAIGHT HORSE SUN KING

e. SIR DONNERHALL I/BLUE HORS ZACK

Opdrætter & Ejer: Straight Horse ApS

 

UVM udtagelse 7-års

Lone Bang Lindorff og FA VIVIANI DWB

e. VALVERDE/TAILORMADE TEMPTATION

Opdrætter: FA-Horses ApS

Ejer: Bang - Dressage v/ Lone Bang Larsen

 

Maria Anita Andersen og CS NABIHA

e. QUATERHIT/DREAM BOY

Opdrætter & Ejer: Christian Springborg

 

Astrid Gemal og VALEGRO MAJLUND

e. VITALIS/ZHIVAGO

Opdrætter & Ejer: Majlund Stutteri ApS

 

Rune Willum Hansen og DUDLEY PAX

e. HESSELHØJ DONKEY BOY/SEZUAN

Opdrætter & Ejer: Stutteri Pax I/S

 

Susanne Barnow og EQ SECRET SURPRISE

e. SECRET/GRIBALDI

Opdrætter & Ejer: Susanne Oldenborg

 

Betina Jæger og HILL TOP CABERNET

e. VITALIS/BLUE HORS ZACK

Opdrætter: Hill Top Horses Aps v/ Susanne Wagner

Ejer: Betina Jæger

Startlister og tidsplaner


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram