DV-hingst med topresultat i tysk afprøvning

Præmiehingsten Plus Horses Redemption opdrættet af Laila Meyer har aflagt en tysk materialprøve med et 9-tal for kapacitet

 Laila Meyer ses her ved præmiehingsten Plus Horses Redemption sammen med repræsentanter for ejerne Helgstrand Dressage og Dansk Varmblods formand Jan Pedersen. Foto: Ridehesten.com

Laila Meyer driver stutteri Plus Horses i naturskønne omgivelser på Stevns – hestene er hendes frirum fra en travl hverdag. Hun nyder at ride, tage imod føllene, og gør sig tanker om sine hestes fremtid. Unghingsten Plus Horses Redemption e. Revolution trukket på Flossie e. Florencio I blev udnævnt til præmiehingst ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 2024. Avlshoppen Flossie e. Florencio I/Sandro Song er en fantastisk avlshoppe, fortæller Laila, foruden præmiehingsten Redemption er hun mor til flere heste, som er solgt ud af landet.
– Plushorses Perception e. Franklin er fortsat hingst, og går i Kenya. Et afkom går i Florida, et afkom går i Arizona, et andet i Holland, og en går på Gunnarlunda i Sverige. Rune Willum og Joachim Thomsen har også købt et afkom efter hende, fortæller Laila.

En del afkom bliver solgt fra stutteriet som føl, det gjaldt også præmiehingsten Plus Horses Redemption, der blev købt af Helgstrand Dressage. Laila har ikke set Redemption efter han forlod matriklen som føl, og hun så virkelig frem til at gense ham i Herning i 2024, hvor han blev fremstillet som 3-års. 

– Det var helt fantastisk, man turde næsten ikke tro på det. Det var nervepirrende ved afgørelsen, og jeg havde ikke lyst til at stå nede ved banen, men jeg gjorde det, fortalte Laila til magasinet Ridehesten, da Dansk Varmblods medlemsblad tegne et portræt af stutteriet i september udgaven 2024.

Redemption kom ikke til at gå 35-dages test i Dansk Varmblods regi i efteråret, som Laila egentlig håbede på, han blev solgt ud af landet inden da. 

Han har netop aflagt en tysk rideprøve i Vechta hvor han sluttede med flotte 8,49 iblandt de aller bedste i et felt på 38 hingste. Han scorede et 9-tal for kapacitet, 8,20 for trav, 8,40 for galop, 8,40 for skridt og 8,70 for ridelighed. 

Laila har i år fået en hest udtaget til Blue Hors Unghestechampionat, det er en storesøster til Redemption, Plus Horses Jolene e. Janeiro Platinum. 

 Resultat fra afprøvningen: DRESSUR_Vechta_Januar_2025.pdf


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram