En spændende springdag i Uggerhalne

Dansk Varmblod region 7 var i dag vært for en springdag med bedømmelse af føl, 2-års samt 3-års og ældre hopper

Åse og Henning Urup, Ansager, stillede med hjælp fra Gitte Dahl og Sonny Sandfeld Moisen samtlige tre 4-årige springhopper til sadelkåring. Kat.nr. 761 yderst til højre blev ligeledes udtaget til eliteskuet. Foto: Ridehesten.com


Region 7 havde i dag, lørdag den 1. august sat dagen af udelukkende til bedømmelse af springafkom. Dommerne Signe Wiese og Allan Blomgreen med Anne-Marie Lindberg Johansen som sekretær startede dagen med bedømmelse af 2-års hopper. Der var fire hoppe til bedømmelse og dommerne udtog en enkelt til finalen, og dermed var det enkelt at gætte på, hvem der skulle springe sig til titlen Skuets Bedste 2-års hoppe. Den titel tilfaldt Maskedals Harmonie La’Be e. Action Man Ask Z/Ci Ci Senjor Ask opdrættet af Lasse R. Bendixen og i dag ejet af Helle Møller Andersen og Per Christensen fra Stald Maskedal. Om eftermiddag fik parret også den store ære at stå med Skuets Bedste Hingsteføl. Læs mere i nyheden her: Tre springføl udtaget i Uggerhalne

Skuets Bedste 2-års - Maskedals Harmonie La'Be. Foto: RIdehesten.com


Om Maskedals Harmonie La’Be sagde dommerne: Hoppen er storrammet, højtstillet, harmonisk – en dejlig feminin hoppe med et vist snit over sig. Hun har et udtryksfuldt hoved og velansat hals, og så er hun frem for alt meget funktionel i springning og med en rummelig galop 8 og hun springer med overskud og god teknik samt smidighed, 8,5 og hun springer med stor forsigtighed. Hun er inviteret til KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus.


Sadelkåring i løsspringning og under rytter

I dag kan man vælge at fremstille de 4-års og ældre hopper til sadelkåring i springning under rytter på en bane. De 3-årige sadelkåringshopper skal dog fremvises i løsspringning og under rytter.

Tre hopper fra sadelkåringen blev udtaget til finalen, og her blev Skuets Bedste 3-års hoppe Havanna e. Hardrock Z/Clarimo opdrættet af Henrik Hansen og nu ejet af Raabjerg Equestrian og Horses Together ApS. Og hun er udtaget til Eliteskuet.

Skuets Bedste 3-års hoppe, Havanna. Foto: Ridehesten.com


Ase & Henning Urup fra Stutteri Kilen ved Ansager havde sammen med Gitte Dahl & Sonny Moisen fra Stald Sekær taget den lange tur fra det sydjyske til Uggerhalne med tre 4-års springbetonede hopper – og det skulle vise sig at have været hele køreturen værd.
 De tre hopper udgjorde det samlede hold af 4-års og ældre hopper, der blev fremstillet ved dagens sadelkåringen. Hopperne blev alle fremvist på flotteste vis af Gitte Dahl i springning under rytter, på den samme bane, som bliver benyttet ved Dansk Varmblods Egnethedstest.

Skuets Bedste 4-års og ældre, Iliona Kilen. Foto: Ridehesten.com


Det var et tæt løb mellem de tre staldkammerater, men dommer valgte til sidst at udpege kat. nr. 760 Iliona Kilen e. Glasgow-W VH Merelsnest / Heartbeat som dagens bedste. Den imponerende skimlede hoppe blev undervejs i bedømmelsen bl.a. belønnet med karakteren 8,5 for såvel springteknik, kapacitet og ridelighed. Udover fløjpladsen blev Iliona Kilen også tildelt en billet til Eliteskuet. Det samme gjorde kat. 761 Fleuri Kilen e. Hardrock Z / Chaman og den sidste af de tre hopper, kat. 762 Jambalina Kilen blev kåret i hovedstambogen, ligeledes med et flot afprøvningsresultat.

Se resultatet af sadelkåring mv. i region 7 her: DV springkåring og skue region 7 Uggerhalne


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram