Er du klar til UVM-udtagelse?

Der er igen UVM for unge springheste på Zangersheide i Belgien, men som noget nyt afvikles et spændende hold-VM for unge heste i Holland på Tops International Arena i Valkenswaard i Holland.

Karen Møller Rohde sluttede finalen på 15. pladsen ved UVM sidst år med Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Favorit Ask (opdr. Stutteri Ask). Foto: Ridehesten.com


Der bliver en ny mulighed for de unge springheste i år. Foruden det traditionelle UVM på Zangersheide for 5 – 6 og 7-års heste, som har fundet sted siden 1995, har WBFSH (den internationale paraplyorganisation for avlsforbund) indgået en aftale med Jan Tops om at afvikle et særligt UVM for hold og individuelt på den imponerende Tops International Arena i Valkenswaard. Til forskel for udtagelsen til UVM på Zangersheide er det alene avlsforbundene under WBFSH, som står for udtagelsen af ekvipager til stævnet. Der er ikke mulighed for wildcards, og samarbejdet med Jan Tops betyder, at hvert avlsforbund kan stille med hold for 5-, 6-, 7- og 8-års heste og hertil kommer en klasse for 8- og 9-årige hingste. Stævnet ligger ugen efter Zangersheide, men af hensyn til de 5-årige heste, må de ikke starte begge steder. Og der rides om samme, høje præmiesum som ved UVM på Zangersheide. 

Ekvipager der ønsker at komme i betragtning til UVM individuelt på Zangersheide i Belgien fra d. 20.09.2023 til 24.09.2023 og ekvipager der ønsker at komme i betragtning til UVM for hold i Valkenswaard i Holland fra d. 28.09.2023 til 01.10.2023 skal tilmelde sig via klubmodul på www.varmblod.dk. 

 Banetræning

Der vil i år blive to banetræninger og som tidligere, har Stutteri Ask igen været så venlige at stille deres fantastiske bane til rådighed for udvalget. 1. samling bliver lørdag efter Store Bededag altså lørdag d. 6. maj og 2. samling søndag d. 30. juli.

Læs meget mere om udtagelsen HER

UVM på Zangersheide. Foto: Ridehesten.com


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram