Følskue – en af sommerens hyggeligste dage

Lige straks tager Dansk Varmblods regioner hul på sommerens følskuer rundt omkring i landet – hvad kan man opleve ved forbundets følskuer?

Der er noget helt særligt over sommerens følskuer i Dansk Varmblod. Det er dagen, hvor årets føl kommer ud at vise sig frem, men det er mindst lige så meget en dag, hvor avlere mødes, deler erfaringer og nyder fællesskabet omkring avlen.

At få sit føl bedømt af Dansk Varmblods dommere giver værdifuld viden om føllets kvaliteter og udviklingsmuligheder. Bedømmelsen kan være en god hjælp i det videre avlsarbejde og giver et fagligt indblik i, hvilke egenskaber der er værd at bygge videre på i fremtidige generationer.

Men følskuer handler om meget mere end bedømmelser. Rundt om ringen opstår de gode snakke mellem nye og erfarne avlere. Her udveksles erfaringer om hingstevalg, fodring, opvækst og træning, og mange får inspiration ved at se årgangens føl og følge udviklingen hos både kendte og nye hingste. Det er en unik mulighed for at opleve avlen helt tæt på og få et kig ind i fremtidens sportsheste.

For mange er følskuet blevet en fast sommertradition – en dag fyldt med forventning, faglighed og hyggeligt samvær. Uanset om det er første gang, man viser et føl frem, eller man har deltaget i mange år, er stemningen præget af fælles interesse, engagement og glæden ved at se de næste generationer af Dansk Varmblod vokse frem.

Vi glæder os til at byde velkommen til endnu en sommer med gode oplevelser, spændende føl og masser af hyggelige møder mellem avlere. Vi ses til følskue!

Sommerens følskuer 2026

Dato

Region

Sted

26. juli

Region 7 (dressur)

Uggerhalne Sportsrideklub

1. august

Region 2 (dressur)

Riders Cup

1. august

Region 5 (dressur & spring)

Vilhelmsborg

1. august

Region 7 (spring)

Uggerhalne Sportsrideklub

2. august

Region 4 (dressur)

Esbjerg Rideklub

8. august

Region 4 (spring)

Ladelund Efterskole

8. august

Region 6 (dressur & spring)

Ikast Rideklub

9. august

Region 1+2 (spring)

Riders Cup

15. august

Region 3 (dressur/spring)

Stutteri Ask & Blue Hors

16. august

Region 1 (dressur)

Hillerød Sportsrideklub

22.-23. august

Norge

Andresen Dressage

Ved følskuerne der er samtidig mulighed for eksteriørbedømmelse af hopper med tilmeldt føl. Husk, at føllet skal være anmeldt hos SEGES, før tilmelding til følskue. Tilmelding til følskue og bestilling af boks foregår via Dansk Varmblods hjemmeside under ”Tilmelinger”

Man kan tilmelde sin hoppe til eksteriørkåring i forbindelse med at føllet tilmeldes følskue. Foto: Ridehesten.com


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram