GG Georgia galoperede til sejr

Dommerne kom på en opgave da de skulle udpege finalisterne i et hold af flotte, velgaloperende springhoppeføl – fire hoppeføl kom i finalen

Årets Springhoppeføl, GG Georgia, ved hende står Anja og Boye Gade, det er Tanja Berge, som står med hoppen samt Carla Mikkelsen. Foto: Ridehesten.com

En hel dag med udelukkende springheste fra føl over 2-års til 3-års og ældre hopper og vallakker blev åbnet med bedømmelse af ni hoppeføl ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus. Talsmand for Avlsledelsen Johnny Hansen var på job for Dansk Ride Forbund, som holdleder for unge springryttere ved et internationalt stævne i Drammen. Dommertrioen havde derfor fordelt opgaverne mellem sig, idet Allan Blomgren, der vil stå for kommenteringen af føllene, Bo K. Møller, der vil kommentere de heste, der løsspringninger og springer under rytter og Signe Wiese, der vil stå for at give karakteristikker af de bedømte føl og heste.

Herligt udtryk på hoppeføllene

Allan Blomgren indledte med at fortælle, at dommerne har set mange særdeles dejlige føl rundt om i landets regioner i år. Og han indrømmede undervejs i bedømmelsen af de smarte og udtryksfulde hoppeføl, at dommerne var kommet på noget af en opgave med at udpege finalister i holdet.

Dommerne valgte følgende føl til finalen:

152 CARISMA A.M.N. e. CHOPIN VAN HET MOLENEIND/GRACIEUX H.A.P. - Anne Mette Mathina Nygaard - Anne Mette Mathina Nygaard


156 SOLKÆRS FANNIGO e. HALLIGO Z/J BØGEGÅRDENS ZIDANE - Anette og Jacob Hougaard - Anette og Jacob Hougaard


157 VOLSTRUPS JULINE e. JUPITER/COLMAN - Pia Holländer og Henning Jensen - Pia Holländer og Henning Jensen


158 GG GEORGIA e. VASCO ASK/GLASGOW-W VH MERELSNEST - Stutteri Gadegaarden Aps - Stutteri Gadegaarden Aps

Det blev GG Georgia som Avlsledelsen pegede på som Årets Springhoppeføl, hun er ud af den avlsstærke hoppestamme fra Carsten Carstensen. Anja og Boye Gade købte moderen CC Galaxy fra Henrik Hansens dødsbo, og det indkøb viste i dag at være det helt rette valg. Som Anja sagde: - Vi kørte ned og købte hende i stedet for at pante flasker, og som hendes mand sagde med et smil: Og vi har pantet lige siden.

De var meget glade for titlen og for al den hæder som fulgte med.

Om GG Georgia sagde dommerne bl.a.: Storramme vellinjeret harmonisk og muskuløst, og hun galoperede helt fremragende med aktion og fremdrift.

Se resultatet her: 🏆 FINALE Årets Springbetonede Hoppeføl 2026 🏆

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram