Gratis piskeførerkursus på Sjælland
De sjællandske regioner afviklet et gratis piskeførerkursus i både dressur og springning onsdag den 24. juni
Hjælpere i aktion ved DV's Hingstekåring i Herning. Foto: Ridehesten.comVil du blive bedre til at vise heste og føl frem ved kåringer og arrangementer? Så har du nu mulighed for at deltage i et gratis piskeførerkursus, som Dansk Varmblod region 1 tilbyder for både nye og erfarne piskeførere.
Kurset afholdes onsdag den 24. juni kl. 19.00 hos Stald Ellekilde i Skævinge og henvender sig til både dressur- og springinteresserede.
Per Andersen fra Region 2 vil fortælle, forklare og demonstrere, hvordan vi bedst muligt fremviser hestene, så de præsenteres optimalt. Derudover får deltagerne indsigt i samarbejdet mellem piskeførerne og de øvrige hjælpere omkring fremvisningen.
Kurset er åbent for alle – både medlemmer og ikke-medlemmer af Dansk Varmblod – og deltagelsen er helt gratis.
Har du lyst til at lære mere om rollen som piskefører og blive en del af et godt team omkring arrangementerne, så er dette kursus noget for dig.
Det er vigtigt at understrege, at det altid er et tilbud, at Dansk Varmblod stiller med piskeførere til arrangementerne. Hesteejere er naturligvis også velkomne til selv at hjælpe med at fremvise deres heste.
Tilmelding
Tilmelding sker via SMS til Jeanette Stærkjær på tlf. 29 82 17 11.
Tid og sted
Dato: 24. juni 2025
Tid: Kl. 19.00
Sted: Stald Ellekilde, Søvej 2, St. Lyngby, 3320 Skævinge
Vi håber at se mange både nye og erfarne deltagere til en lærerig aften
Alle er velkomne til at få en hyggelig og lærerig aften i godt selskab, hvor deltagerne lærer at støtte hesten i den bedst mulige fremstilling for dommerne. Foto: Ridehesten.com