Halvanden times nørderi med dressur

OL-rytter Daniel Bachmann Andersen tryllebandt publikum ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue – hvor publikum lærte om at ”blive dus med hjørnet”

 Daniel Bachmann Andersen og Ditte Mikkelsen. Foto: RIdehesten.com

Der var mange, som havde fundet til Vilhelmsborg og den gratis clinik, som Dansk Varmblod havde inviteret til, med OL-rytter Daniel Bachmann Andersen.

- Man kommer aldrig videre, hvis man ikke går op i finesserne, og får skabt samspillet med hesten, det var et råd, som Daniel byggede på gennem hele træningen. Rytterne skal have fokus på detaljerne og være selvkritiske, var hans klare råd. Ikke stille sig tilfreds med et mindre god anspring, lav det om, hvis man ikke er tilfreds.

Daniels gode råd var også: bliv dus med hjørnet! Alle ryttere blev bedt om at skridte ind i hjørnerne, få hesten stillet og bøjet som sporet, og det blev udvidet med skridt og trav overgange, hvor hesten ikke måtte ”trækkes” ind i overgangen. Den skal komme for lette hjælpere.

Netop at få hesten foran hjælperne, var også et fokuspunkt, og ikke ”slukke for motoren” – ikke få bremset hesten med hånden.

Daniel advarede også om ikke at blive ved for længe, husk at give hesten skridtpauser undervejs, og træn max en halv time. Bliver det for hårdt for hesten, så er det skaderne kan komme.

Noget Daniel indprentede rytterne var: tag ejerskab for rytmen. Det er rytteren, ikke hesten, som bestemmer rytme og tempo. Og tempovekslinger var en naturlig del af træningen.

Sidst men ikke mindst: Giv hesten følelsen af, at vi kan sammen!

De tre ryttere: Ditte Mikkelsen, Malene Lersø og Sofie Buur med Daniel Bachmann Andersen og Jesper Bæk, som repræsentant for KRAFFT, der var med til at sikre den gratis clinic. Foto: RIdehesten.com

 Der blev lidt rytter/hest ændringer, og de tre ryttere og heste, som deltog aktivt og positivt i dagens clinic var:

 

Første ekvipage: 

Rytter: Malene Lersø – Rytter hos Ahlberg/Ringkjær
Avler: Klaus Fogh
Hest: Gaya Enshøj
Hoppen 5 år efter Grand Galaxy Win / Uno Don Diego
5 år – RDH og har gået ungheste championat i Herning

 

Anden hest:
Rytter: Sofie Buur
Hest: Hodja Højris
Avler: Betty Rasmussen
Vallak 12 år efter Blue Hors Olymbrio/Blue Hors Hertug – På samme stamme som Mistral Højris
Sofie er 17 år og har senest været en del af det junior hold der repræsenterede Danmark til Nordisk Mesterskab, her vandt de sølv for hold, hvor hun vandt Guld individuelt på Hodja Højris

 

Tredje hest
Rytter: Ditte Mikkelsen
 Hest: San Amorino
 Avler: Helle Bjerre Drost
Vallak 8 år efter San Amour / De Niro
Har deltaget i championatsfinalen som 5 års og er nu på lille tours niveau

 

 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram