Hoppeføl til fremtidens springsport

Fem herlige hoppeføl af springafstamning er i kollektionen til Dansk Varmblods Elitefølauktion – hoppeføl som giver løfter om en fremtid i avl og sport

 

Ved Dansk Varmblods Elitefølauktion præsenteret af Dansk Hesteforsikring kom der fem springbetonede hoppeføl af særdeles høj kvalitet under hammeren.

Som man har kunnet se ved det netop afviklede championatsfinaler i springning på Stutteri Ask og af udtagelserne af springheste til UVM på Zangersheide, er der adskillige heste som bærer suffixet ”DWB” i sit navn. Det betyder, at hestene er handlet på Dansk Varmblods Auktion. Det var bemærkelsesværdigt, at så mange heste bare dette prædikat ved championatsfinalerne. Det vidner om, at den kvalitet og det potentiale, som dommerne og medlemmerne af Auktionsudvalget har spottet hos føllene, har båret dem hele vejen ind i sporten.

I år kan man finde fem spændende hoppeføl af springafstamning i auktionskollektionen. Det er hoppeføl med udstråling, galopformåen og en særdeles interessant afstamning, hvor også morlinjerne vider om en høj grad af præstation.

 

 

EMARI

Hoppeføl efter Emerald Van't Ruytershof/Carson Ask

Dette fine hoppeføl efter den internationalt anerkendte hingst Emerald van’t Ruytershof, der selv har haft stor succes på 160 cm-niveau og blandt andet gået OL i Rio og vundet sølv ved World Cup-finalen, kommer ud af en hoppestamme med flere præstationsheste. Man finder blandt andet 150 cm-hesten Candy K e. Chico’s Boy, der var succesfuld med Martin Knudsen, samt flere heste, der har gået 145 cm-klasser og en enkelt der har konkurreret med succes i 160 cm. Moren selv har gået 140 cm, og morfaren Carson Ask er kendt for at give ridelige og moderne sportsheste. I hoppestammen finder man desuden masser præstationsblod og hingste, der har gået absolut topsport. Føllet selv er et dejligt hoppeføl med et godt udtryk og en god overlinje, såvel som en rummelig galop. Et føl der repræsenterer stærke internationale blodlinjer, som er spændende til fremtidens sport.

 

BESSERAT DE BELLEFON S

Hoppeføl efter Bamako de Muze/Quasimodo Z

• Udtaget til KRAFFT Eliteskue

Mormor søster til flere S-heste. Dette dejlige hoppeføl e. Bamako de Muze er ud af en stærk hoppestamme, hvor mormoren Ginger er søster til to heste, der har gået 150 cm, såvel som en der har gået 140 cm-klasser. Et led længere ude finder man 160 cm-hesten Viggo e. Quick Star, ligesom man i alle led finder flere heste, der har haft succes i sporten. Føllet selv er særdeles attraktivt og kommer med en velfungerende overlinje, der medvirker til en velbalanceret og rummelig galop.

 

BASILIA BY CK

Hoppeføl efter Brunetti Z/Kannan


Mormor er søster til to 160 cm-heste og har selv gået 140 cm-klasser Dette stort galoperende hoppeføl er efter hingsten Brunetti Z, som imponerende alle ved UVM for 5-års heste, men siden er helliget avlen grundet en skade. I avlen er han trods sin ret unge alder allerede far til mange interessante afkom, og Basilia by CK er et af dem. Hoppeføllet er trukket på en særdeles interessant hoppestamme, hvor mormor selv har gået 140 cm-klasser og desuden er søster til to heste, der har gået 160 cm-klasser, blandt andet helbroren Baloucento 2. Mormor er desuden søster til en hest der går 150 cm-klasser og en der har haft succes på 145 cm-niveau. Længere ude i stammen finder man endnu flere 160 cm-heste, såvel som heste, der har haft succes på 145 cm-niveau. Det er kort sagt en særdeles præstationsstærk stamme, hvor man allerede i andet led finder mange sportsheste, der har haft og har succes i sporten.

 

DORINA

Hoppeføl efter Dominator Z/Casall

Mesterskabshingste bag dejligt hoppeføl. Det fine hoppeføl Dorina byder på en særdeles spændende afstamning, hvor far er Dominator Z, der går topsport under tyske Christian Ahlmann og deltog ved VM i Herning og legendariske Casall er morfar, Casall, der har toppræsteret ved både VM, EM og OL med Rolf-Göran Bengtsson i sadlen. Moren til dette hoppeføl er en yngre hoppe, som kommer ud af en stamme, der byder på flere gode resultater. I stammen finder man flere heste, der har gået 140 cm, mens man også finder hoppe Jambalaya Kilen e. Jaguar Mail, der har gået 150 cm-klasser med Gitte Dahl. Hoppeføllet selv, er et dejligt og tiltalende føl, som man sagtens kan forestille sig indtage springbanerne med stil når hun bliver ældre.

 

PANSLER'S ZIONIQUE

Hoppeføl efter Bøgegårdens Zion/Chico's Boy

• Udtaget til KRAFFT Eliteskue

Dejligt hoppeføl med spændende afstamning. Dette smarte og velfungerende hoppeføl, som selv har en særdeles smidig galop og et godt udtryk, er efter den unge hingst, Bøgegårdens Zion, som er ud af en af Danmarks særdeles succesfulde hoppestammer. Mor Chico's Girl har konkurreret med Junior rytter både nationalt bl.a. til DM og placeret internationalt junior klasser. Desuden har hun vundet 140 cm nationalt. Hun er søster til Cordia III e. Diamant de Semilly, som har gået 160 cm-klasser med succes. Længere ude i stammen finder man desuden hesten Dinaro e. Cardino 5, som har gået 150 cm først under Nanett Larsen og siden under svenske Stephanie Holmén.

 

Du kan se hele den flotte kollektion på www.varmblodauktion.dk – her er der fotos og video af føllene, samt en beskrivelse, afstamning og bemærkninger fra dyrlægens kliniske undersøgelse af føllet.

Torsdag den 28. august kl. 17.00 går auktionen online, og dermed er der åben for bud.

Over de kommende dage frem til auktionsstarten vil vi præsentere de udbudte føl her på sitet.

Dansk Varmblod præsenterer et tæt pakket program på årets KRAFFT Eliteskue. Avlen og sporten kommer i centrum inde i opvisningshallen, som danner rammen om Eliteskuet og ude på gårdspladsen og østanlægget, hvor der afvikles landsstævne i dressur.

Foruden de avlsfaglige indslag med bedømmelse og præmiering af hopper, 2-års og føl fordelt over tre dage, så inviterer forbundet også til to gratis clinics. Fredag aften med landstræner i springning Bo K. Møller, og søndag formiddag med OL-rytter og VM-guldvinder Daniel Bachmann Andersen.

Hold øje med vores hjemmeside for mere information frem til og under KRAFFT Eliteskue.

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram