Hoppekåringsmuligheder i 2026
Dansk Varmblod er klar med en liste over hoppekåringer fordelt rundt om i landet, som man kunne se på medlemssiderne i Ridehesten

Hvis du skal have kåret din hoppe i Dansk Varmblod ved sommerens hoppekåringer, er det ved at være tid til at planlægge, hvor du ønsker at fremstille din hoppe. Du kan her se hvilke regioner, der afholder henholdsvis eksteriør- og sadelkåring. Vær opmærksom på, at sadelkåringerne og 1-dagsafprøvningerne er disciplinopdelt. Du kan på nedenstående oversigt se, hvilke slags kåringer de forskellige regioner tilbyder.
Tilmelding til hoppekåring foretages via www.varmblod.dk. På hjemmesiden finder du også alle informationer om årets hoppekåringer, og de opdateres løbende, hvis der kommer ændringer, så hold øje med vores hjemmeside. Det er ikke muligt at tilmelde sig endnu, men så snart vi har alle informationer fra regionerne i forhold til opstaldning mv. vil vi åbne for tilmeldinger.
Husk! - at tjekke hvilken dato der er sat som tilmeldingsfrist for den enkelte kåring. Eftertilmelding er kun mulig hvis tidsplanen tillader det mod gebyr på kr. 300 (inkl. moms). Flytning fra et arrangement til et andet ligeledes mod administrationsgebyr på kr. 300 (inkl. moms) hvis ændringerne falder efter sidste tilmeldingsfrist.
Enkelte rettelser kan forekomme i løbet af foråret så hold øje med hjemmesiden. Dansk Varmblod forbeholder sig ret til at aflyse et arrangement, hvis der er færre en 20 hopper tilmeldt.
Eksteriørkåring med løsspringning og sadelkåring for springhopper
For springbetonede hopper er der på udvalgte pladser mulighed for at få suppleret eksteriørbedømmelsen med en vurdering af springegenskaberne i forbindelse med løsspringningen. Når hoppen vises frem i dens rette element, vil det oftest give grundlag for en bedre bedømmelse. Til sadelkåring skal springhopperne ligeledes fremvises i løsspringning.
Baneskitse for 3-års og ældre hopper
