Husk at indberette du har fået føl

Foråret er for alvor kommet til landet, og i denne tid kommer mange føl til verden på stutterierne – og nu skal papirerne i orden

 

 

Lige nu er der mange avlere, som glæder sig over eller glæder sig til at tage imod føllene på stutteriet. Det vigtigt at have papirerne i orden, så husk at indberette føllet til SEGES, Heste, senest 40 dage efter fødsel, idet senere anmeldelse medfører gebyr.

Når føllet er indberettet, vil opdrætter indenfor 14 dage modtage en kvittering for indberetningen med oplysning om føllets registreringsnummer samt information om mærkepladser.

 Husk at der er obligatorisk DNA-test af føllet, før det kan registreres i Dansk Varmblod. Hårprøver til DNA-tests kan tages på mærkningspladserne. Desuden er der mulighed for at få foretaget FFS-test. Se mere på www.varmblod.dk under ”Registrering af føl”. Eller læs mere på medlemssiderne i Ridehestens martsnummer 2025. 

 Indberetningsprocedure til SEGES er som følger: 

  • Danske hingste:

For hingste på danske hingstestationer foretages al indberetning af hingstestationen. Ved brug af kølesæd skal dyrlæge/inseminør bekræfte inseminationen ved at returnere det underskrevne sædforsendelsesdokument til hingsteholder.  

  • Frostsæd:

Ved brug af frostsæd, der er lagret andre steder end hos hingsteholder, træder den person (fx. dyrlæge), der er ansvarlig for lagring af sæden i hingsteholders sted og skal således indberette jf. ovenstående. 

  • Udenlandske hingste:

For import af sæd fra udlandet samt bedækning/inseminering i udlandet foretages indberetning af dyrlæge eller inseminør. 

  • Embryotransfer:

Ved embryotransfer foretages indberetning af dyrlæge, som udfylder Embryo Transfer Certificate. 

 Fristen for rettidig indberetning er som hidtil senest 14 dage fra første bedækning/inseminering.

 

Registrering hos SEGES, Heste

Ved registrering af føllet følges reglerne fastsat af SEGES, Heste. Vær opmærksom på, at føllet ikke kan registreres, inden insemineringen er indberettet til SEGES. Er hoppen insemineret i udlandet eller insemineret i Danmark med importsæd, er det hoppeejerens ansvar at foretage indberetningen til SEGES.

Spørgsmål vedrørende registrering rettes til SEGES Heste på tlf. 87 40 50 00.
 

 

 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram