Info om Dansk Varmblods Hingstekåring 2026

Arbejdet på sekretariatet med at forberede Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning til marts 2026 intensiveres – få nogle informationer her

 

 

Det er Herningudvalget, som sammen med de ansatte på sekretariatet arbejder med at udvikle Dansk Varmblods Hingstekåring, og udvalget indførte sidste år nogle betydelige ændringer i afviklingen, som vi fastholder ved Hingstekåringen som finder sted fra den 4.-8. marts 2026 i MCH Messecenter Herning.

 

Kåring af hingste i hal M

Kåringen af hingstene bliver igen samlet i to haller: KRAFFT Arena M og Dansk Hesteforsikring Arena E.  I praksis betyder det, at publikum kan komme til at overvære kåringen af hingstene – hele kåringsforløbet inklusive løsvisning af dressurhingste og den festlige afslutning og præmiering søndag, ved køb af en messebillet. 

Dansk Varmblods direktør Claus Hansen udtaler: - Vi var tilfredse med afviklingen af kåringsforløbet sidste år, hvor KRAFFT Arena M skaber en mere intim stemning omkring kåringen af hingstene. Og mange fulgte fremvisningerne sidste år. Det gør også afviklingen mere overskuelig, når vores gæster ved, at vi har samlet det avlsfaglige et sted. 

 

Følg med på hjemmesiden

Sekretariatet vil løbende opdatere Hingstekåringens hjemmeside. Den finder man på www.dvevent.dk og det er også via denne side, man kan købe billetter til alt det spændende, man kan opleve i Herning, samt se programmet for det store event. 

Køb billetter og se det detaljerede program på www.dvevnt.dk 

 

Sponsorater - annoncering - reklametilbud

Tilbud på kreative og ikke mindst skræddersyede markedsføringsmuligheder i forbindelse med Hingstekåring 2026 udarbejdes gerne. 

Husk! - Kun fantasien sætter grænser.

Kontakt venligst direktør Claus Hansen, E-mail: ch@varmblod.dk, tlf. 20268026 for nærmere information.

 

Plads til forkælelse på første parket

Ved Hingstekåringen har man mulighed for at overvære alt det spændende fra VIP-loungen i Jyske Bank Boxen og i KRAFFT Arena M. Her bliver man forkælet af MCH Messecenter Hernings restaurant, mens man har det perfekte udsyn til opvisningsbanerne. Det er også her, man har mulighed for hygge og networking med hestefolk fra ind- og udland.

Med dit helt eget VIP-bord til 5 eller 6 personer er der ikke sparet på noget. Bordet er dit eget under hele arrangementet og inkludere al bespisning og drikkevare. Inden gallashowet fredag og lørdag aften er der desuden Gallamiddag, som en perfekt opvarmning til en storslået aften.

For booking kontakt Susanne Hvid på tlf. 87 47 54 00 eller varmblod@varmblod.dk

Følg med på www.dvevent.dk 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram