Ingmar de Vos om: Fremtidens sportshest
Sporten bliver mere teknisk, kravene til hestevelfærd vokser, og fremtidens konkurrencehest skal være lettere at ride og kunne præstere med mindre hjælp fra udstyr. Det fastslår FEI-præsident Ingmar De Vos i den første udgave af The Breeding Podcast
Mares of Macha Breeding Podcast, FEI President Ingmar De Vos.
Det føl, der bliver født i dag, skal måske først præstere på højeste niveau om 10-12 år. Til den tid kan ridesporten se ganske anderledes ud end i dag. Derfor er det afgørende, at avlerne ikke kun ser på, hvilke heste der vinder nu, men også forsøger at forudse, hvilke egenskaber fremtidens sport vil efterspørge.
Det er et af hovedbudskaberne fra FEI-præsident Ingmar De Vos i første episode af The Breeding Podcast, hvor han giver sit bud på sportens udvikling og de konsekvenser, den kan få for avlen.
– Sport og avl hænger uløseligt sammen. Sporten har brug for gode heste, og avlerne har gennem deres arbejde og gennem avlsforbundenes indsats forbedret hestenes kvalitet markant. Samtidig har avlerne brug for sporten til at vurdere deres avlsprodukter og udvikle deres avlsmål, siger Ingmar De Vos, som også roser samarbejdet og partnerskabet mellem FEI og WBFSH.
Hvor skal fremtidens sportshest komme fra?
Der bliver født færre sportshesteføl. Tyskland, som er et af verdens største avlslande, er et tydeligt eksempel: I 2023 blev der født 28.049 varmblodsføl, mens tallet sidste år var faldet til omkring 23.000. Det er 18 procent færre på blot to år – og i flere andre lande går udviklingen i samme retning.
FEI-præsident Ingmar De Vos formulerede det klart i MoM Breeding Podcast:
– Jagten på Grand Prix-heste er ved at udvikle sig til en kamp med alle de økonomiske konsekvenser, det medfører.
Der bliver født færre heste, mens flere ryttere leder efter dem. For alle, der avler i dag, rummer det en mulighed, som vil række mange år frem.
Samtidig registrerer FEI flere ryttere hvert år, og der har aldrig været flere internationale stævner. Nye markeder vokser frem: I Kina er antallet af rideklubber steget fra omkring 30 til mere end 3.000 på 15 år.
De nye markeder ønsker dog ikke alene at importere færdige heste. Flere lande vil opbygge deres egen avl og efterspørger derfor europæisk avlsmateriale og viden. Det kan åbne nye muligheder for de europæiske avlsforbund og avlere.
VM-guldvinder Steve Guerdat og Dynamix du Belheme. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Hesten skal behøve mindre hjælp
Udstyr og hjælpemidler er kommet under øget opmærksomhed i den internationale ridesport. FEI har derfor etableret en ekspertgruppe og udviklet et digitalt opslagsværk, som skal gøre det tydeligere, hvilket udstyr der er tilladt.
Ifølge Ingmar De Vos vil udviklingen bevæge sig mod mindre og lettere udstyr. Det skal avlerne tage med i deres overvejelser.
– Vi har brug for heste, som behøver mindre ekstern støtte og stadig kan præstere. Avlerne bør tænke over, hvordan de kan avle heste, som har mindre brug for denne hjælp, end det måske tidligere har været tilfældet.
Det gælder ikke alene hestens ridelighed, men også dens temperament, robusthed og evne til at fungere i forskellige omgivelser. Fremtidens konkurrencehest skal kunne håndtere teknisk krævende opgaver uden at miste sin afspændthed og sit samarbejde med rytteren.
Velfærd bliver den røde tråd
Hestevelfærd bliver ifølge FEI-præsidenten den røde tråd gennem hele sportens fortsatte udvikling. Samfundets opfattelse af, hvad der er acceptabelt i omgangen med heste, ændrer sig løbende, og ridesporten skal følge med.
Han peger på, at dommerne i dressur i stigende grad skal belønne den hest, der virker afspændt og tilfreds med opgaven, frem for en hest, der viser spænding eller ubehag. Samarbejdet mellem hest og rytter skal fremstå harmonisk og næsten usynligt.
For avlerne betyder det, at temperament, ridelighed og naturlig funktion får endnu større betydning. Det er ikke tilstrækkeligt at avle en hest med stor kapacitet, hvis præstationen kræver omfattende hjælp fra rytteren eller udstyret.
- Jeg kan ikke spå om fremtiden, men jeg kan se en trend. Fx i dressur ser vi mere og mere afspændte heste. Det betyder også, at avlerne skal tænke over at lave heste som er lettere at ride, og som har et nemmere og mere samarbejdsvilligt sind.
Isabell Werth og DV-hoppen Wendy de Fontaine opdr. Kurt Gosmer. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Mere teknik – ikke større forhindringer
FEI-præsidenten forventer ikke, at springbanerne fortsat vil blive bygget højere. Grænsen for forhindringernes størrelse er efter hans vurdering stort set nået. I stedet bliver banerne mere tekniske med lettere materiale, flere visuelle udfordringer og skærpede krav til tiden.
Udviklingen har allerede ændret typen af springhest. Hvor de store og kraftfulde heste tidligere blev samlet foran hver enkelt forhindring, skal nutidens heste kunne bevare rytmen og bevæge sig hurtigt og smidigt gennem banen.
Hestene er lettere og mere forsigtige, forklarer Ingmar De Vos. Og som en ekstra kommentar er 49,9% af rytterne indenfor FEI en del af ungdomssporten.
Avlerne skal have større anerkendelse
I podcasten bliver Ingmar De Vos også spurgt til avlernes ønske om større anerkendelse og en mulig økonomisk gevinst, når en hest senere får succes på internationalt topniveau.
Han har forståelse for den frustration, der kan opstå, når en avler sælger et føl eller et embryo, hvorefter hesten senere bliver mange millioner værd, uden at avleren får del i den økonomiske succes.
– Jeg forstår fuldt ud avlernes frustration, og jeg støtter ønsket om større anerkendelse, siger han.
FEI og World Breeding Federation for Sport Horses har derfor besluttet at samle avlere, ryttere, ejere og hestehandlere til en drøftelse af, hvordan sporten og branchen kan skabe mere værdi for avlerne i forbindelse med Sports Forum i Lausanne.
FEI arbejder samtidig på at forbedre sine databaser, så korrekte oplysninger om afstamning og opdrætter følger hesten. Ved FEI’s egne mesterskaber og turneringer vises opdrætterens navn allerede på storskærmene sammen med oplysninger om ejer og groom, når de nødvendige data er tilgængelige.
Afslutningsvis kommer Ingmar De Vos med en advarsel mod at alene at avle efter de seneste sportsresultater. Resultaterne fortæller, hvad der allerede har virket – ikke nødvendigvis hvad sporten efterspørger om 10 eller 15 år.
Avlerne skal derfor også se på hestens type, funktion, temperament og de egenskaber, der ligger bag resultaterne.
– Se på data. Se på resultaterne, men undersøg også, hvad der ligger bag. Og glem aldrig at følge jeres intuition, for det er dér, avlerne gør forskellen, lyder det afsluttende råd fra FEI-præsidenten.