Katalogerne er klar til Uggerhalne

Region 7 er vært for sadelkåring, følskue, eksteriørkåring og 2-års skue i Uggerhalne Sportsrideklub den kommende weekend

Der venter en spændende weekend igen i år, når region 7 arrangerer sadelkåring, følskue med eksteriørkåring og 2-års skue den kommende weekend i Uggerhalne. Foto: RIdehesten.com

Det bliver en travl weekend for medlemmerne i Dansk Varmblod region 7 (Nordjylland) for i den kommende weekend den 25. og 26. juli er regionen vært for sadelkåring i dressur lørdag samt følskue med eksteriørkåring og 2-års skue i dressur søndag.

Lørdag er der 17 3-års heste, som skal rideprøves, og de 16 skal sadelkåres, mens der er 8 4-års og ældre til sadelkåring og i alt 13 der skal rideprøves.

Finalen for de 3-årige heste finder sted ved middagstid, mens finalen for de 4-års og ældre afvikles omkring kl. 15.30.

Se katalog og tidsplan her: DV region 7 sadelkåring dressur


Føl- og 2-års skue

Søndag går det løs med bedømmelse af 14 2-års hopper samt to 2-års vallakker. Sidste år havde Anette Toft Jensen Årets 2-års dressurvallak i Kalhave’s Dream Boy e. Blue Hors Baron, igen i år fremstiller Anette en 2-års vallak til bedømmelse, Kalhave’s Future Star e. Hesselhøj Donkey Boy/Floriscount.

Hør hende fortælle om baggrunden for, at hun sidste år valgte at fremstille en 2-års vallak til bedømmelse i dette videointerview:


Der er også hopper til eksteriørkåring i forbindelse med følskuet, hvor der er 41 føl til bedømmelse.

Dagen starter med bedømmelsen af 2-års hopper og vallakker, og kl. 13.30 går det løs med bedømmelserne af føllene på følskuet.

Se tidsplan og katalog her: DV region 7 Føl, 2-års og eksteriørkåring dressur


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram