Knap 200 til DV’s repræsentantskabsmøde

Dansk Varmblod afvikler i dag det årlige repræsentantskabsmøde, i år i MCH Messecenter Herning – knap 200 repræsentanter og inviterede gæster er samlet i auditoriet

 

 

Det blev igen i år advokat Carsten Lorentzen som blev valgt som dirigent til at styre forbundets repræsentantskabsmøde i Herning. Knap 200 repræsentanter for forbundets regioner og inviterede gæster, hovedsageligt avlere, der skal hente deres opdrætter medaljer efter sidste års arrangementer, deltager i dagens program.

Det blev, som de seneste 30 år Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, som åbnede mødet. Han talte om det seneste års negative omtale af hestesektoren i pressen og på de sociale medier. Han italesatte den sunde debat om hestevelfærd, der har været året igennem i Forum for Hestevelfærd, som et svar på udtalelsen om brug af heste i sport, udsendt af Dyreetisk Råd i marts sidste år. I marts i år kom Forum for Hestevelfærd med et svar til udtalelsen. I eftermiddagens program vil chefkonsulent Jørgen Kold komme ind på indholdet i dette svar fra Forummet.

- Forbundets egen økonomi er ikke tilfredsstillende. Årsagerne er klare nok, og vi er ikke i økonomisk krise. Der er dog nogle praktiske forhold, som bliver ændret og rettet op på, understregede formanden. Resultatet viser et underskud på 1.060.000 kr. i hovedforbundet og 200.000 kr. i regionerne.

Jan Pedersens årsberetning kan læses i magasinet Ridehestens januar nummer.

 Dansk Varmblods formand Jan Pedersen. Foto: Ridehesten.com

Jan Pedersen afsluttede

- Det bliver spændende at se, hvordan forbundet og avlerenes økonomi bliver påvirket i 2024. Omkostninger er blevet højere, og det har desværre betydet, vi har måttet justere nogle gebyrer. Men fortsat med den filosofi, at avlernes penge har det bedst i avlernes lommer.

- Dyrevelfærdssager har påvirket hele branchen, men det er ikke rimeligt, det skal være hele historien, vi har haft fine arrangementer og flotte resultater i avl og sport, sagde formanden.

Han italesatte også direktør Casper Cassøes fratrædelse efter 14 år på posten. – Casper har gjort det fantastisk, ikke mindst i forbindelse med hingstekåringen, sagde han bl.a. og bemærkede, at nogle har udtrykt bekymring for afviklingen i Hingstekåringen. - Herning startede længe før Casper kom til, og det kommer til at fortsætte længe efter Casper. Alle gode kræfter omkring arrangementet er heldigvis intakte. Processen for at finde en afløser er i gang. Vi har haft 5 til samtale, vi kan inden længe præsentere en ny direktør for DV.

- Det har været et træls år, men vi kommer igennem det sammen. Foreningstanken bygger på sammenhold og vi har en opgave at løfte sammen. Lad os forblive forenede, sluttede Jan Pedersen.

Forbundets dårlige resultat resulterede i spørgsmål fra repræsentantskabet efter formandsberetningen, og i forbindelse med revisorens gennemgang af forbundets regnskab.

 Dansk Varmblods hovedbestyrelsen flankeret af dirigent Carsten Lorentzen. 

Priser og hædringer

Det var festligt, at se de mange succesfulde avlere blive hædret for deres avlsarbejde i 2023, da forbundet uddelte opdrættermedaljer og sportsmedaljer.

To person fik desuden en velfortjent hæder. Jan Pedersen begrundende den ene pris: - Når jeg tænker på Jens Hellmers tænker på ordentlighed - en man kan regne med, Indledte han, da Jens Hellmers forlader arbejdet i Hovedbestyrelsen efter 4 års rigtig godt arbejde. – Jeg vil sige dig mange tak for dit store arbejde, og give dig Dansk Varmblods Æresemblem i guld.

Jens Hellmers. Foto: Ridehesten.com


Næstformand Per Springborg tog ordet, hvor han bemærkede, at Jan Pedersen i år har 30 års jubilæum som formand for forbundet. I den forbindelse har hovedbestyrelsen valgt, at give formanden forbundets fortjenstmedalje i guld. Det blev fulgt af stående applaus fra salen.

Læs mere om Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde i magasinet Ridehestens maj nummer.

 Forbundets fortjenstmedalje i guld blev givet til formand Jan Pedersen. Foto: Ridehesten.com


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram