Kom med til Årets Avlerfest på Vilhelmsborg
Lørdag den 5. september inviterer Dansk Varmblod til Årets Avlerfest i forbindelse med KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus og Dansk Hesteforsikring Elitefølauktion.

Traditionen tro samles avlere, ryttere og venner af Dansk Varmblod til en festlig aften på Vilhelmsborg. Her bliver der rig mulighed for at nyde god mad og hyggeligt samvær, mens nogle af årets mest lovende dressurføl kommer under hammeren ved Dansk Hesteforsikring Elitefølauktion.
Menuen leveres igen i år af Hårby Slagteren.

Livemusik og dans med Romhandleren
Efter auktionen fortsætter festen med livemusik og dans. Danseorkesteret Romhandleren har mange års erfaring med at sætte gang i festen og leverer en velkrydret blanding af gamle klassikere og tidens aktuelle pophits.
Publikum kan se frem til en nostalgisk tur tilbage til tiden med skulderpuder og collegesko – og videre frem til de nyeste hits. Med velkendte og måske næsten glemte sange sørger Romhandleren for masser af dans, fællessang og god stemning på dansegulvet.
Der er fortsat billetter til salg, som giver plads ved langbord på podiet
Billetten inkluderer mad, mens drikkevarer købes separat.
Billetterne bestilles under "Tilmeldinger" på varmblod.dk og de afhentes i sekretariatet på Vilhelmsborg.
Tag avlerkollegerne, vennerne eller familien med, og vær med til en stemningsfuld aften, hvor fællesskab, avl og fremtidens dressurheste er i centrum. Når auktionen er afsluttet, fortsætter aftenen med livemusik, fællessang og dans.
Vi glæder os til at byde velkommen til Årets Avlerfest på Vilhelmsborg lørdag den 5. september.