Mangler du at modtage Ridehesten?
Ved årsskiftet er der kommet ny distributør på magasinet Ridehesten. Som udgangspunkt medfører det ikke den store ændring, men mangler du mod forventning at modtage bladet, kan du her se, hvem du skal reklamere til

Fra og med januar 2026-udgaven bliver magasinet Ridehesten leveret af firmaet FK Distribution. Som udgangspunkt medfører det ikke den store ændring for dig som har medlemskab af Dansk Varmblod. Bladet vil forsat blive leveret i en beskyttende folie, men der vil ikke være adresse på som tidligere.
Magasinet Ridehesten bliver af FK Distribution omdelt til rør eller brevkasse efter de gængse postregler i Danmark. Derfor skal du blot sikre dig, at din brevkasse overholder disse regler. Se mere nedenfor. Skal bladet leveres i et rør, og har du ikke et sådant i forvejen, kontakter FK Distribution dig for opsætning.
Er dit blad ikke blevet leveret?
Som medlem af Dansk Varmblod modtager du hver måned magasinet i postkassen. I hvert nummer af magasinet står der i kolofonen, hvornår det næste nummer udkommer og omdeles. Har du ikke modtaget dit blad 2-3 dage efter denne dato, skal du indsende en reklamation hurtigst muligt og allersenest 14 dage efter omdelingsdato. Ridehestens februar nummer står til at blive udgivet den 4. februar.
Det gør du ved at oprette en reklamation via linket nedenfor. Alternativt kan du kontakte vores abonnementsafdeling på mail: abb@wiegaarden.dk eller ringe på tlf. 20 24 29 22 mellem kl. 8.00 og 15.00 på alle hverdage.
Du indsender reklamation ved at udfylde skemaet her.
Fakta
Brevkassens tilgængelighed
Særligt hvis du bor i en landzone, skal du være opmærksom på brevkassens placering. Siden den 1. januar 2025 har det nemlig været et krav, at brevkasser ved landejendomme skal være opstillet ved indkørslen fra den offentlige vej eller private fællesvej.
Brevkasse skal placeres, så breve eller andet let kan afleveres i den. Afstanden mellem brevindkastets underkant og terræn, fortov eller vej skal være mindst 100 cm og højest 120 cm. Brevkassen skal være synlig og forsynet med tydeligt navneskilt.
Hvis brevkassen ikke står korrekt, er postvirksomhederne ikke forpligtet til at aflevere posten, og som ejer af en landejendom kan man desuden risikere en bøde for manglende efterlevelse af reglen.
Læs mere om postloven på retsinformation.dk
Kilde: ridehesten.com