Medaljeregn fejres ved KRAFFT Eliteskue
Dansk Ride Forbund og Dansk Varmblod går sammen om at hylde sommerens mange danske medaljetagere i dressur. Fejringen finder sted lørdag den 5. september kl. 18.45 under KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg

De danske ryttere har leveret en perlerække af flotte præstationer ved sommerens nordiske mesterskaber, europamesterskaber og verdensmesterskaber. Det har resulteret i hele 39 medaljer af forskellig karat – både individuelt og for hold.
De imponerende resultater skal naturligvis fejres. Derfor inviterer Dansk Ride Forbund og Dansk Varmblod til en fælles medaljehyldest under KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus.
Lørdag den 5. september kl. 18.45 vil medaljetagerne marchere ind i opvisningshallen på Vilhelmsborg, hvor rytterne bliver hyldet med klapsalver fra publikum.
Ikke mindst de danske pony-, junior-, ung- og U25-ryttere har sikret Danmark en lang række fornemme resultater. I alt vil 11 medaljevindende hold blive fejret ved arrangementet.
Elitesportschef i dressur Susie Dannemand glæder sig til at samle medaljetagerne og markere sommerens resultater: ”Vi har oplevet rigtig mange flotte præstationer i dansk dressur denne sommer, og det fortjener at blive fejret. Med medaljefejringen ønsker vi på vegne af Dansk Ride Forbund at hylde de mange medaljer, der er blevet leveret hele vejen fra pony til hest, og samtidig anerkende den store indsats, der ligger bag resultaterne. Vi glæder os til en festlig dag på Vilhelmsborg sammen med medaljetagerne.”
Dansk Varmblod stærkt repræsenteret
Mange af medaljerne er vundet med Dansk Varmblod-heste i en afgørende rolle. Der har været DV-heste på samtlige otte medaljevindende hold for junior-, ung-, U25- og seniorryttere – og flere af holdene har udelukkende bestået af DV-heste.
De otte hold omfattede tilsammen 32 heste, hvoraf 20 var registreret i Dansk Varmblod. Det svarer til knap 63 procent og understreger de danskavlede hestes markante betydning i international ridesport.
Se programmet for KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus og Dansk Hesteforsikring Elitefølauktion HER
DV-heste på medaljeholdene ved NM, EM og VM
Skikkilds Addection og Malou Birkemose Sigtenbjerggaard. Foto: Ridehesten.com
Juniorholdet ved NM
- Emilie Hansen og Sensation Unik e. Don Juan de Hus/Tailormade Temptation, opdrætter Stutteri Unik v/Morten Skov
- Malou Birkemose Sigtenbjerggaard og Skikkilds Affection e. Tailormade Attention/Weltjunge, opdrætter Peter Jensen
- Sofie Aagaard Buur-Thomsen og Hodja Højris e. Blue Hors Don Olymbrio/Blue Hors Hertug, opdrætter Betty Rasmussen
Kmar's Extreme Noir Hit og Luna Kølbæk Rosenberg. Foto: Ridehesten.com
Ungrytterholdet ved NM
- Alberte Damkjær og Lykkesholms Odin e. Blue Hors Don Olymbrio/Hochadel, opdrætter Janni Storgaard Madsen
- Clara Cordes Arnkjær og Brianna e. Bøgegårdens Boney M/Blue Hors Romancier, opdrætter Inga og Løngstrup Christiansen
- Luna Kølbæk Rosenberg og Kamar’s Extreme Noir Hit e. Escolar/De Noir, opdrætter Stald Kamar v/Morten Kappel Petersen
- Nicolai Cens Christiansen og Vestermarkens Fortified e. Franklin/Floriscount, opdrætter Kirsten Buus
Ryvangs Zafina og Frederikke Gram Jacobsen. Foto: Ridehesten.com
U25-holdet ved NM
- Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/Come Back II, opdrætter Alex Dyrgaard
- Kristian Würtz Green og Bovbjergs Zhivago e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro, opdrætter Hanne Damgaard og Leif Bovbjerg Jensen
- Laura Elisabeth Kjær Rohmann og Zugar Ray e. Blue Hors Zatchmo/Flemmingh, opdrætter Stutteri Thy c/o Helmer Sunesen
- Valentin Munkedal og Severis Jody e. Johnson/Weltmeyer, opdrætter Trine og Allan Severinsen
Blue Hors Odin Unik og Mathilde Koefoed-Nielsen. Ridehesten.com
Seniorholdet ved NM
- Mathilde Koefoed-Nielsen og Blue Hors Odin Unik e. Denver TT/Blue Hors Don Romantic, opdrætter Stutteri Unik v/Morten Skov
Finnigan-Vitz og Anna Have Larsen-Ledet. Foto: Ridehesten.com
Ungrytterholdet ved EM
- Anna Have Larsen-Ledet og Finnigan-Vitz e. Franklin/Ferro, opdrætter Lone Sørensen
- Sophia Bøje Obel Jørgensen og Atterupgaards Delahaye e. Foundation/Bon Bravour, opdrætter Atterupgaard
Gozzip og Ida Bøllingtoft Asmussen. Foto: Ridehesten.com
Juniorholdet ved EM
- Ida Bøllingtoft Asmussen og Gozzip e. Sezuan/De Noir, opdrætter Bente Michaelsen
- Isabella Struntze Torp og Vestervangs Garson e. De Noir/Ragazzo, opdrætter Martin Klavsen
- Rikke Maria Schoubye Johansen og Baunehøjens Carpaccio DWB e. Charmeur/Kermo’s White Talisman, opdrætter Pia Gobert
Baunehøjens Carpaccio DWB er tidligere solgt på Dansk Varmblods Elitefølauktion.
Hotson og Ida Kirstine Bjørn. Foto: Ridehesten.com
U25-holdet ved EM
- Ida Kirstine Bjørn og Hotson e. Blue Hors Hotline/Blue Hors Zack, opdrætter Malene Helleberg
Favour Gersdorf og Nadja Aabo Sloth. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Seniorholdet ved VM
- Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera e. Fürstenball/De Niro, opdrætter Stald Heiline
- Nadja Aabo Sloth og Favour Gersdorf e. Foundation/Leandro, opdrætter Inge Marie Andreasen
Kom og vær med til at give medaljetagerne den hyldest, de fortjener, lørdag den 5. september kl. 18.45 på Vilhelmsborg.
Man kan købe billet til en lækker middag med efterfølgende fest under Tilmeldinger her på sitet. Læs også: Er du klar til fest?