Michael og Rahmoz red sig i finalen
Verden. Michael Grønne Christensen og 5-årige Rahmoz Langholt kom ind på andenpladsen i den lille finale, og dermed er samtlige 5- og 6-års Dansk Varmblodsheste i finalerne

Michael Grønne Christensen og Rahmoz Langholt samarbejde spillede ikke optimalt i kvalifikationen for 5-års heste i Verden. Derfor måtte de en tur gennem den lille finale, hvor de tre bedste ryttere får adgang til finalen på søndag eftermiddag.
Michael havde ikke det bedste udgangspunkt, da han havde fået start nr. 1, men det skulle vise sig at være uden betydning, for samarbejdet mellem Michael og Rahmoz var tilbage på sporet, og de viste et særdeles harmonisk ridt uden fejl. Og det blev honoreret af dommerne de gav parret 8,2 for trav, 8,1 for skridt, 8,0 for galop, 8,0 for ridelighed og 8,4 for fremtidsperspektiv i alt 81,4% Dommerne knytter en kommentar til alle ridt i den lille finale, og Michael fik mange rosende ord med, dommerne sagde bl.a.: En hest med et meget regulært travarbejde, som viser elasticitet i arbejdstrav, og en masse afskub i mediumtrav. Dommerne kunne godt have ønsket at hesten kunne holde sin form i travarbejdet. Og det kostede lidt i travkarakteren. Skridten er afspændt, jordvindende og i korrekt takt. Galop viser meget energi, og tydelig overgange. Dommerne kunne dog ønske at hesten kunne bøje lidt mere i bagbenene (at hesten kan sætte sig) og at bagbenene kunne komme lidt mere ind under hesten i galoparbejdet. Hesten er meget villig, opfylder alle krav, men næsen ønskes en lille smule længere fremme foran lodret, lød det.
Dermed er alle fire 5-årige heste i finalen, som afvikles søndag eftermiddag.
Start- og resultatlister
Dansk Varmblods 5-års hold til UVM:
Michael Grønne Christensen og RAHMOZ LANGHOLT
e. STRAIGHT HORSE RAMSES/BLUE HORS DON SCHUFRO
Opdrætter: Bente Graasbøll og Ole Magnus Jensen
Ejer: Stutteri Teglovnen ApS
Joachim Chr. Thomsen og SØBAKKEHUS MISS MALFOY
e. HESSELHOEJ DOWN TOWN/SIR DONNERHALL I
Opdrætter & Ejer: Agnete Holmsted
Katrine Kraglund og HAMILTONS JAZZMASTER
e. JAMESON RS2/DANTE WELTINO
Opdrætter & Ejer: Hamilton Horse AB
Merita Hagren og CHANTAL
e. REVOLUTION/BLUE HORS HERTUG
Ejer og opdrætter: Jane og Erik Bech Jensen