Natasha Tang rider UVM på hjemmeavlede Gladys Knight

Video: Natasha Tang Kaspersen har kendt Toftegaardens Gladys Knight siden hun var føl, for hoppen er opdrættet af hendes forældre og sammen leverede de flotte resultater ved UVM

 Natasha med Toftegaardens Gladys Knight og hendes forældre Miriam Tang og René Kaspersen. Foto: Ridehesten.com

Konkurrencen er benhård ved UVM på Zangersheide, hvor kun ekvipager, der var fejlfrie i begge kvalifikationer, går videre til søndagens finale for 5-årige heste.

19-årige Natasha Tang Kaspersen, der har været en del af U21 landsholdet, er til start med familiens hjemmeavlede Toftegaardens Gladys Knight e. Godsend du Reverdy/ Quijote. Det er Natasha’s mor Miriam Tang Kaspersen, som er registreret avler af den velspringende hoppe. Der var stor ros til Natasha for en sikker, fejlfri første kvalifikation, og alle krydsede fingre for, at hun kunne gentage det i anden kvalifikation. Det gik desværre ikke som ønsket. Hør Natasha sætte ord på dette i videointerviewet her i nyheden.

Natasha og Gladys Knight. Foto: RIdehesten.com

Parret kom stærkt igen i B-finalen, hvor Natasha og Gladys Knight var fejlfrie og hurtige, hvilket udløste en flot placering som nr. 8.

Hør Natasha Tang Kaspersen fortælle om sine oplevelser ved UVM i videointerviewet:

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram