Ni springhingste udtaget til Hingstekåring
De første springhingste er udtaget til Hingstekåring i Herning ved forbesigtigelsen på Vilhelmsborg
Avlsledelsen i springning fra højre: Bo K. Møller, Signe Wiese, Johnny Hansen og Allan Blomgren. Foto: Ridehesten.com
Der blev besigtiget 12 unghingste og en enkelt 3-års hingst ved forbesigtigelsen af springhingste på Vilhelmsborg torsdag den 18. december. Avlsledelsen for Springning bestående af Johnny Hansen, Bo K. Møller, Signe Wiese og Allan Blomgren udtog i alt ni unghingste til kåringen i Herning.
Hingstene blev vist på fast bund, hvor dommerne lavede lineær registrering på hingstene, hvorefter de blev vist løse og i løsspringning.
Om de fremstillede hingste udtaler Johnny Hansen: - Vi har det en flok velforberedte hingste. Og de hingste vi har udtaget, har sprunget særdeles godt. Vi er også rigtig glade for ,at der er flere forskellige hingsteholdere som udstiller, det betyder, at hingstene er fordelt på flere hænder.
Det var første gange hingstene ikke skulle longeres i forbindelse med forbesigtigelsen, om det siger Johnny: - Det gør ingen forskel for os, at vi ikke har set dem i longe, og vi kan let se, hvor meget de er trænet, og hvor de er i deres udvikling.
Der var forskel på, hvor meget hingstene var udviklet, nogle kom med meget hingstepræg, mens der hos andre var plads til udvikling.
- Når de bliver mere trænet frem mod kåringen, så udvikler de sig, spår Johnny, der glædede sig over, at de fremstillede hingste var at virkelige gode afstamninger med meget præstation på morsiden. Og så blev afviklingen løst i god ro med dygtige hjælpere.
Der mangler endnu en forbesigtigelse af springhingste, den finder sted lørdag den 20. december om formiddag hos Mundberg Horses. Her er der 11 hingste tilmeldt.
Hingstene genser vi på Vilhelmsborg den 1. februar, hvor de, som et led i kåringen, skal vises løse og i løsspringning for Avlsledelsen. Når hingstene møder til Hingstekåring i Herning fra den 4. – 8. marts, kan de rides for dommerne om onsdagen. Hvis de består denne rideprøve, hvor de skal vise de kan bære rytter, og samarbejde med rytteren og udvise et godt temperament, vil de opnå avlsgodkendelse, hvis de bliver godkendt søndag eftermiddag. Hingstene skal vises i løsspringning lørdag og søndag inde i KRAFFT Arena M.
Hingste udtaget til Hingstekåring:
(Alle fotos Ridehesten.com/Kristine Bojsen)
1 WALOUBET DES COPAINS - BALOUBET DU ROUET/DARCO, opdr. Thomas, De Winter, Poels og Jochems, ejer SLP58 Equinvest ApS og RayPawers Trading ApS
2 BARMELLO D - BINGO STE HERMELLE/BALOU DU ROUET opdr. Og ejer Duelund Equestrian ApS
3 BERLIOZ - BONAPARTE Z/DIADEM, opdr og ejer Knud Lambek Kristensen
4 CHAMP SEM - CASALL SEM/CORNETTINO ASK, opdr. og ejer Esben Pedersen
5 CASHMIR ASK - CASSADO ASK/CORNETTINO ASK, opdr og ejer Stutteri Ask A/S
9 EMERALDO - EMERALD VAN 'T RUYTERSHOF/DOMINATOR 2000 Z, opdr. og ejer Lars Kramer
11 JÄGERBOMB - JEWEL ASK Z/CRUNCH, ejer og opdr. Betina Møller JensenSe kataloget her: katalog