Ny veteranklasse på Vilhelmsborg – dressur med plads til erfaring


Dansk Varmblod Rideklub inviterer til en helt særlig veteranklasse i forbindelse med B-stævnet på Vilhelmsborg den 3.-6. september. Her får ryttere på 50 år og derover mulighed for at konkurrere i en LA2-showklasse med et særligt aldershandicap.



Når Dansk Varmblod Rideklub afvikler B-stævne på Vilhelmsborg fra den 3. til 6. september, bliver der i år mulighed for at opleve en klasse lidt ud over det sædvanlige.

På programmet er nemlig en LA2 Veteranklasse (showklasse), som er åben for ryttere på 50 år og derover. Ridesporten kan nogen særligt. Man bliver aldrig rigtigt for gammel til at gå til ridning og glæden ved samarbejdet med sin hest går aldrig væk. Derfor vil vi gerne lave en klasse, der giver et særligt rum for de mange glade ryttere med lidt flere år på bagen, som fortsat glædes ved at trække i stævnetøjet. Her er en mulighed for at komme ud præsentere sin hest blandt ligesindede og sammen nyde en sjov dag med den gode oplevelse i fokus. Og her kan det faktisk betale sig at have nogle ekstra år på bagen: For hvert år rytteren er over 50 år, tildeles 0,2 procentpoint oveni den endelige score.

Det betyder eksempelvis, at en rytter på 60 år får 2,0 procentpoint lagt til sin endelige score.

Rytterens alder beregnes ud fra fødselsåret og ikke den konkrete fødselsdato.

For at sikre en spændende og jævnbyrdig konkurrence gælder desuden, at rytteren ikke må have redet over 68 % i sværhedsgrad 4 eller derover inden for de seneste tre år.

En særlig weekend på Vilhelmsborg

B-stævnet afvikles samtidig med Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus, så der er lagt op til nogle festlige dage på Vilhelmsborg med både sport, avl og masser af hesteoplevelser.

Veteranklassen bliver endnu et indslag i programmet – og en anledning til at vise, at konkurrencelyst, ridning og glæden ved dressursporten bestemt ikke har nogen udløbsdato.

Kort om LA2 Veteranklassen

  • Showklasse i LA2
  • Åben for ryttere på 50 år og derover
  • For hvert år over 50 tillægges 0,2 procentpoint til den endelige score
  • Alder beregnes ud fra rytterens fødselsår
  • Rytteren må ikke have redet over 68 % i sværhedsgrad 4 eller derover inden for de seneste tre år
  • Klassen afvikles i forbindelse med Dansk Varmblod Rideklubs B-stævne på Vilhelmsborg den 3.-6. september

Så find ridestøvlerne frem, puds dressuren af og vær med, når erfaringen får sin helt egen klasse på Vilhelmsborg!

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram