Otte hingste indsynet til 20-dages test

Søndag den 2. november blev der indsynet otte springhingste til 20-dages test i Tørring

 Dyrlæge Jacob Greve, træningsleder Torben Frandsen og Johnny Hansen fra DV's Avlsledelse i springning indsynede 8 hingste til 20-dages test. Foto: Ridehesten.com

Det var et lille, men eksklusivt hold af velforberedte springhingste, som blev indsynet til Dansk Varmblods 20-dages test på Tørring Ridecenter hos træningsleder Torben Frandsen.

Der var godt humør over hele linjen, både hos hingste og hingsteholdere. Da regnen væltede ned over ridecenteret, blev indsyningen flyttet ind i ridehallen, hvor hingstene blev indsynet af dyrlæge Jacob Greve samt Torben Frandsen og teknisk ansvarlig for afprøvningen, Johnny Hansen fra Dansk Varmblods Avlsledelse i springning. Ved indsyningen bliver bemærkninger om skammer, ar, hævelser mv. nedskrevet, ligesom evt. bemærkninger til hingsten beslag og det generelle indtryk af hingsten noteres.

Efter indsyningen af hingsten blev de redet af egen rytter og sprunget over en lodret og to oxere inde i ridehallen. En opgave som samtlige hingste løste helt ukompliceret og med god indstilling.

Det er Johnny Hansen som sammen med Torben Frandsen skal give karakterer til hingstene på afprøvningen, og Johnnys umiddelbare indtryk af hingstene ved indsyningen var positivt. – Det var en flok velforberedte, ridelige hingste, som blev indsynet.

Han bemærkede også, at hingstene var i flot huld og klar til opgaven. Springhingstene er blot inde til afprøvning i 20 dage, men til sammenligning med dressurhingstene, som er inde i 35 dage, er springhingstene også generelt et år ældre. Springhingstene går først prøve, når de er 4 år. Og ved denne afprøvning blev der også indsynet en enkelt 5-års hingst.

- Vores indtryk er, at hingsten allerede kan det, vi kan forlange til afslutningen. Det giver ro på afprøvningen, og vi kan træne og afprøve dem stille og roligt frem mod den afsluttende prøve.

Johnny vil følge hingstene tæt, komme til Tørring 1-2 gange om ugen, og være i tæt kontakt med træningslederen.

Der var tilmeldt 10 hingste til afprøvning, men to af de tilmeldte var ikke klar til afprøvning og blev ikke fremstillet på dagen.

Træningsleder Torben Frandsen ser frem til at teste springhingstene de næste 20 dage. Han får hjælp til at ride hingstene af berider Sophie Bonde Nielsen. Han fortæller, at de blot kommer til at springe mindre spring i prøveforløbet, hvor det gælder om at han og dommerne danner sig et indtryk af hingstenes ridelighed og samarbejdsvilje.

- Så vil vi springe lidt højere med dem, når der af midtvejs test og ved den afsluttende prøve, forklarer Torben Frandsen. Testrytter Konstantin Deeken Künnemann var til stede ved indsyningen, og han ser frem til at komme i sadlen på hingstene ved midtvejsprøven den 13. november.

Afslutningen bliver den 22. november sammen med afslutningen for dressurhingstene.

 

 

382 BALOU D'OR DVH 1537 M.AVLG
Ejer: Linn Ulleberg, Vittrup Hedevej 187 , 9480 Løkken
Født hos: Linn Ulleberg, Vittrup Hedevej 187 , 9480 Løkken.
F: BALOUTAIRE PS DE418184046611
M: DE LA HOYA 208333DW0900553 DS
MF: HEARTBEAT DVE 871


 

383 MOSGAARDS CHUCKY DVH 1493 M.AVLG
Ejer: Hello Nordic , v. Claus Skytte Læssøegade 5, 6000 Kolding
Født hos: Martin Mosgaard, Blegebrøndevej 66 , 9690 Fjerritslev.
F: CASALL SEM DVH 1251
M: LA QUINARA E DE421000616007 DH
MF: QUINAR DE321210203495

 

384 CONVALMORE DVH 1494 M.AVLG
Ejer: Majo Yard AB , Sverige
Født hos: Linus Camitz, Åsø Mosevej 13 , 4171 Glumsø.
F: CONTHARGOS DE418180092504
M: STALINA SP DE431310318505 RDS
MF: STAKKATO GOLD DE431312318501


 

385 HALLIGO Z DVH 1517 M.AVLG
Ejer: Bøgegården v/ Stina & Jørgen Schmidt og Ib Berger, Vollerup Byvej 26 , 6392 Bolderslev Født hos: Van Montfort H, Holland.
F: HALIFAX VAN HET KLUIZEBOS 056002W00259772
M: CLAIRE Z 056015Z55857017
MF: COMILFO PLUS Z DE441410863509


 

386 JUPITER DWB DVH 1496 M.AVLG
Ejer: Maigaard v/ Mette Nielsen, , Stutt. Volstrup & RayPawers Trading ApS Industrivej 2, 8620 Kjellerup
Født hos: Hans Jørgen Juhl, Mandbjerg Syd 10 , 6520 Toftlund.
F: JEWEL ASK Z DVH 1325
M: CESSANDRA WATER 208333DW1601563 DH
MF: CLEARWATER S DVH 954


 

387 JOUET BELLE EPOQUE DVH 1495 M.AVLG
Ejer: Majo Yard AB , Sverige
Født hos: Helle Malmberg Hansen, Klodskovvej 95 , 4863 Eskilstrup.
F: JEWEL ASK Z DVH 1325
M: UITBLINKER O 01.03968 DH
MF: CELANO DE321210022488


 

388 LUCHETTO-H DVH 1498 M.AVLG
Ejer: Hello Nordic , v. Claus Skytte Læssøegade 5, 6000 Kolding
Født hos: Andreas Wilhelm Høiås, Strandlodsvej 25B, st.tv. , 2300 København S.
F: LUIGI D'ECLIPSE 056002W00297721
M: ZIRONIEK 528003 04.07152 ERDH
MF: CONCETTO DE333330329496


5-års hingste godkendt til afprøvning
395 BØGEGÅRDENS UNSTOPPABLE DVH 1454 M.AVLG
Ejer: Stina og Jørgen Schmidt, Vollerup Byvej 26 Bøgegården, 6392 Bolderslev
Født hos: Stina og Jørgen Schmidt, Vollerup Byvej 26 Bøgegården, 6392 Bolderslev.
F: SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB DVH 1281
M: BØGEGÅRDENS DORINA DW1402032 RDH
MF: E BØGEGÅRDENS DICAPO DVH 1100

 Katalog



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram