På besøg hos Ida Hofman-Bang

Ung i Dansk Varmblod inviterer til en hyggelig dag, lørdag d. 16. maj kl. 10.00 på Fyn hos Hofman-Bang Dressage

Alle er velkomne til en hyggelig dag sammen med hestefolk i alle aldre. Ung i DV har arrangeret et besøg hos Hofman-Bang Dressage, Billesbøllevej 14, 5463 Harndrup, der ligger lidt vest for Odense og tæt på motorvejen. Der er ikke noget krav om, at man er medlem af Ung i DV for at deltage.

Mødetid er lørdag d. 16. maj kl. 10.00 hos Ida Hofman-Bang, hvor deltagerne får en lille rundvisning på stedet, hvor der er opstaldet ca. 40 heste.

- Vi skal prøve at bedømme nogle af hestene – lære om, hvordan dressurhesten skal se ud, og hvorfor. Som underviser kommer en af Dansk Varmblods dommere og giver os undervisning, så vi bliver bedre til at lave en bedømmelse. Vi prøver også at lave bedømmelser og taler om det, fortæller Inge Madsen fra Ung i DV.

Efter frokost skal deltagerne prøve at mønstre heste på en trekants bane. En af de dygtige Ung i DV’er kommer og giver tips og tricks, så man kan lave en god fremvisning af hesten. Tag derfor nogle gode sko på, som du kan løbe i og et par tynde handsker (ridehandsker), samt ridehjelm.

Vi er færdige senest kl. 15.00. Pris for dagen er kr. 100,- for medlemmer. Kr. 150 for ikke medlemmer. Du får undervisning, en sandwich og en sodavand til frokost. Tilmelding på Mobilepay tlf. 40270058 sammen med betaling senest d. 13/5.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram