Seks hingste er klar til Herning

Dansk Varmblods Avlsledelse i dressur har udtaget 6 unge hingste til forbundets kåring i marts

 

I år er Dansk Varmblods Forbesigtigelse af unge hingste forund for kåringen i Herning til marts fordelt over tre lokationer. I dag lørdag den 13. december lagde Solrød Ridecenter faciliteter til bedømmelsen af 16 dressurhingste.

Det var Avlsledelsen i dressur som bedømte hingstene ved denne første forbesigtigelse. Dommerne var: Vicky Nortvig, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og Rune Willum.

Som noget nyt i år, skal hingstene ikke longeres som et led i udtagelsen til hingstekåringen. De blev i stedet alle vist på fast bund, og herefter løse i ridehuset. Dommerne udtog 6 hingste, som vi skal se igen ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 4. – 8. marts 2026.

 Christian Springborg havde travlt ved forbesigtigelsen i Solrød. Foto. Ridehesten.com

Talsmand for Avlsledelsen i dressur Vicky Nortvig bemærker om dagens kollektion:Det var nogle gode hingste vi fik at se, med en top, som var rigtig fine.

Det var også en fornøjelse, at så mange havde taget turen til Solrød for at følge udtagelsen bemærker hun. Og hun glæder sig også over, at der var flere hingste til bedømmelse, end det har været tilfældet de senere år.

Om den nye afvikling af forbesigtigelsen uden longering bemærker hun: - Der var en helt utrolig ro på de unge hingste på fast bund. Det gav en meget rolig og ustresset afvikling af bedømmelserne.

De hingste som er udtaget til kåring er:

 101 STRANDAGERGÅRDS BE REAL - BE SURE/SEZUAN, Opdrætter Stutteri Strandagergård. Foto: Ridehesten.com

 102 BE ZAFE - BE SURE/BLUE HORS ZACK, Opdrætter Maria Anita Andersen. Foto: Ridehesten.com

105 FIREBALL (SWB) - FIFTY-FIFTY/BLUE HORS DON SCHUFRO, Opdrætter Gränsbo Stuteri. Foto: Ridehesten.com
 106 FRANK VH (SWB) – FRANKLIN/FOR EMOTION, Opdrætter Västra Hoby Stuteri AB. Foto: Ridehesten.com
113 KLEPPENHUS STARGATE – SECRET/BLUE HORS DON ROMANTIC, Opdrætter Cathrine Rasmussen. Foto: Ridehesten.com
 114 KLEPPENHUS STARBOY – SECRET/AMPÈRE, opdrætter Cathrine Rasmussen. Foto: Ridehesten.com


Som man kan se, fordeler de udtagne hingste sig mellem fire Dansk Varmblods hingste og to hingste, der er opdrættet i Sverige. Den norske landsholdsrytter i Cathrine Rasmussen har fået to hjemmeopdrættede hingste udtaget til kåring. Katalog 101 er halvbror til den godkendte hingst Strandagergårds McCloud e. My Vitality, der netop har bestået sin 35-dages test i Tørring.

De udtagne hingste kan tilmeldes den online auktion over hingste og rideheste, som afvikles den 9. marts, dagen efter Hingstekåringen i Herning.

Der har været ønsker fra medlemmerne om, at forbundet arrangerer en ridehesteauktion – en forårsauktion, som det har heddet, da auktionen blev afviklet under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Nu har Dansk Varmblods Auktionsudvalg gennemtænkt processen og afviklingen og udbyder en online auktion over kårede og ikke-kårede hingste samt udvalgte rideheste mandag den 9. marts fra kl. 19.00 (dagen efter Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning).

Er man interesseret i at få en unghingst med til auktionen, skal man tilmelde hingsten samtidig med tilmelding til forbesigtigelse. Har man ikke fået tilmeldt hingsten og den bliver udtaget til Kåring, kan man kontakte de medlemmer af Auktionsudvalget, som vil være tilstede ved forbesigtigelserne. 

Er man interesseret i at få en ridehest på onlineauktionen/forårsauktionen, skal man sende informationer om den potentielle salgshest til sekretariatet senest tirsdag den 13. januar 2026. 

Læs mere om auktionen her: Online auktion over hingste og rideheste


Se kataloget her: katalog

Se resultatet her: Udtagne dressurhingste Solrød Rideklub

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram