Skal dit føl med på følskue?
Følskuerne er en god blanding af hygge og faglighed. Skal du have føl med på et af de regionale følskuer? Nu er det ved at være tid for tilmelding
Stemning fra følskue. Foto: Ridehesten.com
Følskuerne i Dansk Varmblod er en hyggelig dag, hvor avlerne får set føl efter forskellige hingste, og der er tid til en hyggesnak. Samtidig bliver føllene bedømt, og de bedste af dem kan få en billet til finalen ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue og til Elitefølauktionen. Samtidig er det også billigere at få føllene chipmærkede på følskuet. Erfarne avlere fortæller, at det er godt for føllene at komme til følskuer, for det betyder, de kommer mere i hånd. De lærer at blive læsset og trukket me, og er i det hele taget lettere at håndtere efterfølgende. - Vi kan mærke stor forskel på de ungheste vi har haft på følskue, og dem der bare har gået på marken, udtalte Niels Bay sidste år i en artikel i magasinet Ridehesten.
Det er nu ved at være tid for tilmelding til sommerens første følskuer.
Se datoer for følskuer nedenfor.
Dato Region Sted Sidste tilmelding
26. juli Region 2 Riders Cup 14. juli
27. juli Region 4 Esbjerg Rideklub 14. juli
9. august Region 3 Stutteri Ask 28. juli
3. august Region 7 Uggerhalne 21. juli
2. august Region 5 Vilhelmsborg 21. juli
16. august Region 1 Hillerød 4. august
16. august Region 6 Ikast Rideklub 4. august
18. august Region 1 Midtbornholms Rideklub 5. august
23. august Norge Evje Herregård 11. august
Alle følskuer er for både dressur- og springbetonede føl samt med mulighed for eksteriørbedømmelse af hopper med føl tilmeldt følskuet.
Følskuerne afholdes indendørs.
OBS: Føllet skal være ANMELDT hos SEGES for at kunne tilmeldes til følskuet.
Anmeldesskemaet kan downloades HER og skal sendes udfyldt til hestekontoret@seges.dk
Dommer Christian Springborg giver i denne video gode råd til fremstilling af føl på følskue.