Sølv til Katrine og Quater i Aachen

I en utrolig tæt kamp om medaljerne lykkede det for Katrine Kristensen og DV-hesten Gørklintgårds Quater at sikre en sølvmedalje i Aachen

Katrine Kristensen og Gørklintgårds Quater fotograferet ved det seneste VM i Herning. Foto: Ridehesten.com

DV-hesten Gørklintgårds Quater e. Quaterback/Blue Hors Don Schufro opdr. af Jørgen Ravn dansede letfodet og sikkert gennem Grand Prix-programmet i Grad II sammen med Katrine Kristensen ved VM i paradressur i Aachen og det lykkedes for dem at vinde sølvmedaljen med et program, der var virkelig flydende og præcist.

Katrine blev mor for anden gang i starten af året, og hun viste i Aachen, at hun er tilbage sammen med 18-årige Quater på absolut topniveau.

Der var noget dommeruenighed om rytternes placering, og kampen om medaljerne blev uhyggelig tæt. Vinder blev Heidemarie Dresing fra Tyskland på Fürstenball-datteren Poesie, som blev meget forstyrret i sin indridning, men et harmonisk ridt sendte dem på guldkurs med 75,483%

Der var nervepirrende tæt, da Katrine red på banen som mesterskabets næstsidste rytter, og hendes score hurtigt lå omkring 75% Da de sidste points var kommet fra dommerne, viste tavlen 75,310% til det danske par og en sølvmedalje foran Storbritanniens Jemima Green og Fantabulous e. Foundation med 75,241%

Sølv til Athene Lindebjerg. Foto: FEI/Lis Gregg

Sølv til Athene Lindebjerg

Tidligere på eftermiddagen lykkedes det for Mari Durward-Akhurst (GBR) at opnå en sølvmedalje sammen med DV-hoppen Athene Lindebjerg e. Gribaldi/Diamant opdr. Ulla og Kristian Bech. De opnåede 754,542% mens vinderen fra USA Marie Vonderheyden og Fürstenball-sønnen Fan Tastico H fik 76,7009%

Se resultatet her: Longines Timing



Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram