Springhingste godt på vej til Herning

 I dag onsdag har Dansk Varmblods Avlsledelse i springning set 13 unghingste løsspringe på Vilhelmsborg, som et led i kåringsforløbet der kulminerer i Herning

 DV-hingsten Mundbergs Continento. Foto: RIdehesten.com

Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 5. – 9. marts venter forude for de 13 ungehingste, som i dag, onsdag den 5. februar, blev vist løse og i løsspringning som et led i deres kåringsforløb, der tog sin begyndelse ved forbesigtigelserne i december.

Tidligere har løsspringningen på Vilhelmsborg være frivillig, men de senere år har løsspringningen, som ligger mellem udtagelsen på forbesigtigelsen og selve kåringen i Herning, været en del af kåringsforløbet.

Det var en positiv oplevelse at se de unge hingste løsspringe for Avlsledelsen i dag, hvor dommerne også var i dialog med hingsteholdere/fremvisere om de observationer, der blev foretaget i forhold til hingstens udvikling.

Løsspringningen gav også Avlsledelsen informationer om, hvordan hingsten takler at være ”i byen” og, hvordan den løste opgave i løsspringning. Nogle hingste er meget ivrige, og skal bremses lidt ned ind i serien, andre har fordel af at holde en god rytme på kortsiden inden serien.

Når hingstene skal fremvises i Herning skal de skal løsspringe inde i KRAFFT Arena M lørdag og søndag.

DV-hingsten Ambassador. Foto: Ridehesten.com

Om dagens løsspringning sagde talsmand for Avlsledelsen i springning Johnny Hansen: - Det var rart at se, at samtlige hingste havde udviklet sig positivt siden forbesigtigelsen.

Ved løsvisningen på Vilhemsborg inden hingsten påbegyndte løsspringningen blev hingstene vist i otte-tal omkring to ”øer” på banen – i lighed med det, som hingstene skal vise i Herning. Det gøres for at se, hvordan hingsten balancerer i vendinger, skifter galoppen og i det hele taget takler den opgave.

- Nogle var rigtig gode til det, mens andre ikke havde fået trænet deres hingste så meget. Så de blev sendt hjem for at øve inden kåringen. Vi har jo et krav om ”fit to compete” ved vores arrangementer, og løber hingstene forvirret rundt i otte-tallet, så bliver løsspringningen også forvirret og uden overblik. Vi så dog, at de lynhurtigt fik lært at arbejde i otte-tallet, bemærkede Johnny. Han glæder sig også over, at hingstene sprang godt i løsspringningen, og bekræftede, at deres udtagelse til kåringen i Herning er fuldt berettiget. Når hingstene så kommer til kåringen til marts, bliver kravene strammet, og der bliver selekteret i hingstene søndag, hvor nogle vil få godkendelse til afprøvning eller avlsgodkendelse i et år, alt efter, om de har bestået den lille rideprøve onsdag aften i forbindelse med kåringen.

Køb billetter til Hingstekåringen HER

Læs mere om Hingstekåringen HER

Avlsledelsen i springning fra højre: Johnny Hansen, Allan Blomgren, Signe Wiese og Bo K. Møller. Foto: Ridehesten,com


De 13 hingsteaspiranter tilmeldt løsspringningen:

Hestens navn

Ejer

MASKEDALS ONE DIRECTION e. Balou Star

Helle Møller Andersen & Per Christensen

 

EDDIE MURPHY Z e. Eldorado vd Zeshoek

Pernille Moos Tribler

 

CABELLO e. Chacoon Blue

Helgstrand Dressage

 

TAURION DE MERIGNAT DWB e. Tangelov d Zuuthoeve

Martin Neergaard

 

AMBASSADOR e. Action Man Ask Z

Henrik Hansen

 

AVICII ASK e. All Star

Stutteri Ask

 

ZIRLENSKY e. Teglovnens Zir-Oculus

Linn Ulleberg

 

BULLETPROOF QUALITY O. e. Vong’s Brunello DWB

Oudal Horses ApS

 

MUNDBERGS CONTINENTO e. Continental Blue

Mundberg Horses

 

STALD AAKØJ CALL ME e. Cornet’s Darco

Per Thybo

 

ERROL FLYNN Z e. Emerald vT Ruytershof

Pernille Moos Tribler

 

JASPERS WAY e. Jasper vT Gestelhof

Helgstrand Dressage

 

BØGEGÅRDENS ENZO e. Emerald vT Ruytershof

Bøgegården

 

 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram