Springryttere - husk bruttolisten!
Hvis man rider en 5-, 6- eller 7-års Dansk Varmblods springhest, og håber på at komme til UVM på Zangersheide, skal man tilmelde sig bruttolisten
Jesper Meyenburg og bronzemedaljehoppen Unique. Foto: Ridehesten.com
Udendørssæsonen er i fuld gang rundt om på diverse stævnepladser herhjemme og i udlandet. Når Dansk Varmblod i eftersommeren skal sammensætte et forbundsteam til UVM på Zangersheide sker det ud fra en bruttoliste, som man tilmelder sig på Dansk Varmblods hjemmeside.
Tilmeldingen finder du her: Tilmelding UVM springning
Vinderen af championatsfinalerne på Stutteri Ask (bedst placerede DV-hest) er selvskrevet til en plads ved UVM, men skal også tilmelde sig bruttolisten. Over sæsonen vil Bo K. Møller og Kristian Skovrider følge de tilmeldte ekvipagers resultater, og efter championatsfinalerne på Stutteri Ask i august vil der blive sat forbundsteams til UVM.
Listen over heste i bruttotruppen vil løbende blive opdateret og være synlig på siden her, så man kan se, hvilke ekvipager, der er under observation af Bo K. Møller og Kristian Skovrider forud for udtagelsen.
Christian Jansen med A.N. Carlton. Foto: Ridehesten.com
Sæsonen starter lovende
I forbindelse med DM-stævnet på Stutteri Ask blev der afviklet en youngster tour for 6- og 7-års heste samt en for 5-års heste.
Der var finaler i Rich Stables Youngste 6/7års lørdag, og top fire var alle DV-heste. Vinder blev sidste års UVM-deltager Christian Jansen med A.N. Carlton e. Casall Sem/Carmargue fra Anja og Niels Jørgen Nielsen.
- Der var mange med i omspringningen, så vi måtte lægge lidt fra land, fortæller Christian Jansen til ridehesten.com. Om A.N. Carlton siger han: - Han er virkelig sød og altid med på opgaven. Christian glæder sig også over, at hestens avlere ofte er med, når han er til stævne.
Astrid Lund Wisholm kom ind på andenpladsen ed Kastanjelund’s Rainbow e. Rockland/Corlando fra Ole Krogh Jensen. Kamilla Grauff Albrektsen og Grauff’s Di Its Me e. Con Coraxon/Zapatero VDL som familien Grauff selv har opdrættet kom ind på fjerdepladsen.
Helle Møller Andersen med Maskedals One of a Kind e. Numero Uno/Favorit Ask opdrættet af Lene Larsen blev nr. 4.
Se resultatet her: Rich Stables - Youngster - 6/7 års, Finale (125/130) B1 - Præsenteret af Pro Rider
Ntasha Tang Kaspersen og Toftegaardens Springsteen. Foto: Ridehesten.com
Fem ud af seks placerede var DV-registrerede
I Vindeløv youngster finalen for 5-års heste var det igen DV-hestene som dominerede resultatlisten. Top fem var alle DV-heste, og vinder blev bronzemedaljehoppen Unique e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/Bøgegårdens Apollo opdrættet af Katrine og Rasmus Frees og redet til sejr af Jesper Meyenburg.
Lise Grønbjerg Uhre Larsen med Tougher than the rest G.U.L. e. Favorit Ask/Casir Ask opdrættet af Business Connect Holding ApS kom ind på 2. pladsen få tiendedel sekunder før Natasha Tang Kaspersen med Toftegaardens Springsteen e. Godsend du Reverdy/Cabachon opdrættet af familien selv. Igen i 5-års finalen var Kamilla Grauff Albrektsen med helt fremme, i denne finale på Jo’s Rockabye e. Rockland/Comme Il Faut opdrættet af Mia og Claus Kovdal Jørgensen.
På femtepladsen fulgte Line Wartenberg Wollesen og Marguerite DWB e. Bøgegården Gladiola/Favorit Ask opdrættet af Morten Karst.
Efter klassen talte ridehesten.com med Natasha Tang Kaspersen, som deltog på forbundsteamet ved UVM på Zangersheide i 2024 med Toftegaardens Gladys Knight e. Godsend dy Reverdy/Quiiote, som familien selv har opdrættet.
Natasha håber på en plads på Dansk Varmblods forbundsteam igen i år, fortalte hun til ridehesten.com: - Det er sjovt at ride på ens egen avl. Og så håber jeg at komme til Zangersheide, nu må vi se, hvordan han klarer sig over sommeren, udtalte hun.
Se resultatet her: Vindeløv - Youngster - 5 års, Finale (115 cm) B1 - Præsenteret af SD Design