Studbook Trophy er kommet for at blive

Video: Dansk Varmblods formand Jan Pedersen er præsident for WBFSH, der samarbejder med Tops Events om at afvikle Studbook Trophy

 Jan Pedersen. Foto: Ridehesten.com

Det er WBFSH, World Breeding Federation for Sporthorses (WBFSH), som samarbejder med Tops Events om at afvikle holdmesterskabet for unge springheste WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy i Valkenswaard. Det er det imponerende stadion med tilhørende staldfaciliteter, som danner rammen om mesterskabet.

Sidste år blev mesterskabet afviklet for første gang, og der var nogle ønsker fra ryttere og holdledere til ændringer i afviklingsformen. De ønsker er blevet imødekommet, og i år har endnu flere avlsforbund meldt deres deltagelse.

Dansk Varmblods formand Jan Pedersen er i sin egenskab af præsident for WBFSH dybt involveret i mesterskabet. Han hilser de ændringer velkomment, som er blevet implementeret af arrangørerne i år. WBFSH har kontrakt med Tops Events om afviklingen af mesterskabet frem til 2026, så Jan Pedersen ser frem til, at flere forbund støtter op omkring dette mesterskab.

Hør et interview med Jan Pedersen i videoen her:


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram