Susanne Barnow og Kjeldgårdens Django til UVM

I holdet af 5-års heste rykker Susanne Barnow og Kjeldgårdens Django ind i UVM-truppen

 Susanne Barnow og Kjeldgårdens Django ved den afgørende UVM-udtagelse. Foto: Ridehesten.com

Den endelige udtagelse til UVM i dressur i Ermelo fandt sted på Vilhelmsborg den 23. – og 24. juli. Dansk Varmblods forbundshold til dette verdensmesterskab består af fire ekvipager i hver årgang (5-, 6- og 7-års heste) samt to reserver i hver årgang.

De ekvipager som blev valgt ved den sidste udtagelse blev samtidig tilmeldt til FEI, det skulle være klaret inden den 29. juli i det, som kaldes ”nominated entries”. Efter denne dato, er det ikke muligt at bytte en rytter eller hest ud, men det er tilladt, at sætte en af de nominerede reserver/ekvipager ind.

Da Carina Cassøe Krüth er udelukket fra international stævnedeltagelse, kan hun ikke ride UVM på Svalegårds Hot Driver, som hun var udtaget med – læs artiklen om dette HER.

Første reserve Susanne Barnow indgår nu i truppen med Kjeldgårdens Django e. Hesselhøj Donkey Boy/De Noir opdrættet af Jørgen Nielsen, Nykøbing Mors og ejet af Barnow Dressage og Steffen Christensen.

Longines FEI WBFSH World Dressage Championships for Young Horses finder sted i Ermelo fra den 3. – 8. september.

De øvrige heste i holdet er:

Mette Sejbjerg Jensen/Straight Horse Sun King
Victoria Vallentin/Lygum’s Zelina
Jan Christensen/Quarter Son

 Steffen og Susanne Barnow bidrog i høj grad til den gode stemning i UVM-lejren sidste år, hvor de bl.a. havde etableret et hyggeområde for ryttere, avlere og hesteejere på parkeringspladsen.

Sidste år talte vi med Susanne Barnow om det fine tiltag:


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram