Tag med Region 5 på studietur til Sjælland

Dansk Varmblod Region 5 inviterer den 3.–4. oktober på en inspirerende studietur med besøg hos nogle af Danmarks førende dressurstutterier og hestefolk.

Der venter deltagerne en weekend fyldt med faglig viden, spændende oplevelser, netværk og hyggeligt samvær, når Dansk Varmblod Region 5 drager på studietur til Sjælland.

På turen bliver der mulighed for at komme tæt på en række succesfulde profiler i dansk hesteavl og få et unikt indblik i deres avlsarbejde, uddannelse af heste og den daglige management.

Studieturen byder på besøg hos:

  • Stutteri Worre
  • CS Equestrian
  • Hillock Stutteri
  • Stutteri G
  • Straight Horse
  • HP Horses

Prisen for hele weekenden er 1.800 kr. og inkluderer hotelovernatning på Comwell Holte samt alle måltider: morgenmad, frokost, middag, kaffe og kage. Tillæg for enkeltværelse er 400 kr.

Medlemmer af Dansk Varmblod Region 5 får en medlemsfordel på 250 kr. som tak for den store opbakning og hjælpen ved regionens arrangementer.

Der er et begrænset antal pladser, og tilmeldingerne registreres efter først til mølle-princippet.

Tid: 3.–4. oktober
Pris: 1.800 kr.
Enkeltværelsestillæg: 400 kr.
Tilmelding: Send en mail til kvistenrikke@hotmail.com

Region 5 glæder sig til en inspirerende weekend med faglighed, oplevelser og fællesskab.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram