Tilmelding til forbesigtigelsen nærmer sig

Der er i år planlagt forbesigtigelser øst og vest for Storebælt. Forbesigtigelsen af 2,5 års hingste finder sted i december og tilmeldingsfrist er den 4. december

 I år skal samtlige hingste til forbesigtigelse vises på fast bund. Foto: Ridehesten.com

 

Har man et ønske om at få en hingst med til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning til marts 2026, skal hingsten gennem en forbesigtigelse. Det er sædvanligvis for 2,5 års hingste, men også ældre hingste, kan indgå i en forbesigtigelse. Som navnet antyder, er det den første besigtigelse af hingsten inden evt. udtagelse til hingstekåring.

I år er forbesigtigelserne ændret, idet longering af hingstene udgår, og samtidig skal alle hingste tilmeldt forbesigtigelse gennem en bedømmelse på fast bund. Ændringen betyder bl.a. at der nu laves lineær registrering på samtlige hingste til forbesigtigelse. Det giver forbundet værdifuld information til beregning af de lineære indeks.
Ved lineær registrering beskrives hesten ud fra de biologiske yderpunkter (f.eks. højtstillet-lavstammet) uden hensyntagen til, om egenskaben er positiv eller negativ.
Læs mere om lineær registrering HER

Forbesigtigelsen 2025 afvikles som følger:

  • 13. december hos Solrød Rideklub, Nordmarksvej 12, Solrød, for dressurhingste
  • 18. december på Vilhelmsborg, Beder for spring- og dressurhingste
  • 20. december hos Mundberg Horses, Himlingøjebygade 11, Hårlev, for springhingste.

Tilmeldingsfrist er den 4. december.

 

Afvikling for springhingste:

  • Hingstene opdeles i hold
  • Alle hingste i holdet vises/bedømmes på fast bund
  • Herefter bliver hingstene vist løse - inden de ledes ud i løbegangen og løsspringes
  • Herefter går hingstene i holdet på ring, og der bliver givet besked om, hvilket hingste, der får adgang til hingstekåringen i Herning i uge 10

 

Afvikling for dressurhingste:

  • Hingstene opdeles i hold 
  • Alle hingste i holdet vises/bedømmes på fast bund
  • Herefter bliver hingstene vist løse 
  • Herefter går hingstene i holdet på ring, og der bliver givet besked om, hvilket hingste, der får adgang til hingstekåringen i Herning i uge 10

Tilmelding

 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram