Tre 2-års hopper udtaget i Esbjerg

Dansk Varmblod region 4 afvikler 2-års- og følskue i Esbjerg – og tre 2-års dressurhopper har indløst billet til Eliteskuet – og så blev en afkomssamling bedømt til en bronzemedalje

Skuets Bedste 2-års hoppe, Feldba's Amasing e. Bueno SL fra Jens Ingemann og Pia Feldbak. Foto: Ridehesten.com

Der var 12 2-års hopper tilmeldt bedømmelse i dag, søndag den 2. august, hvor Dansk Varmblod region 4 afvikler s-årsskue og følskue med eksteriørkåring for dressurhopper i Esbjerg.

Ud af de 12 tilmeldte 2-års hopper til bedømmelse satte dommerteamet de syv i finalen. Dommerne i Esbjerg er Vicky Nortvig og Else Libach med Cille Beckmann som sekretær.

Dagens bedste 2-års hoppe i Esbjerg: Feldbak's Amasing. Foto: Ridehesten.com

Skuets Bedste 2-års hoppe blev Feldbak’s Amasing e. Bueno SL/De Noir fra Jens-Ingemann og Pia Feldbak. – Hun er en utrolig tiltalende og vellinjeret hoppe, indledte Vicky Nortvig om dagens vinder, og hun fortsatte: Hun er ædel og højtstillet, feminin med et meget flot kønspræg. Hun er velfungerende i sit skulderparti og i overlinjen. Hun har tre særdeles gode gangarter, og vi har set galoppen som hoppens højdepunkt, den er rummelig med super albuefrihed og god haseaktion med god bæring.

Feldbak’s Amasing blev udtaget til KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus og det samme gjaldt også for følgende hopper:

Elaine's Gardea udtaget til Eliteskue. Foto: Ridehesten.com


Elaine’s Gardea e. Revolution/Franklin fra Marianne Elaine Nielsen og Terpling’s Liona e. Straight Horse Leonardo/Fürstenball opdrættet af Heima Poulsen og ejet ad Malou Ruby Damkjær.

Terpling's Liona udtaget til Eliteskue. Foto: Ridehesten.com


Afkomssamling til bronze

Det kræver et stort arbejde at samle og fremstille en samling til bedømmelse. I Esbjerg fremstillede Rasmus Bjørndal Pedersen en hoppesamling efter stamhoppen Stenagers Wienna e. Wilkens/Ferro opdrættet af Bjarne og May-Britt Christensen.

Stenagers Wienna har fået 11 føl, og hun blev fremstillet med et hoppeføl efter Va Bene. I samlingen var hendes døtre: Stenagers Barista e. Stenagers Ben Hur DWB, Stenagers Versace e. Va Bene samt Stenagers Fabolous, som havde føl ved siden efter Secret – denne hoppe ejes nu af Mette Hansen. Stenagers Fabolous havde en datter med i samlingen; Kjeldbjergs Ruby e. Revolution opdrættet og ejet af Mette Hansen og Kim Mark, og hun blev fremstillet med føl ved siden efter Erste Sahne.

Samlingen blev tildelt en bronzemedalje, og blev af dommerne beskrevet således: En overvejende ensartet samling af alle af særdeles god type. De er middelstore og alle med særdeles godt udtryk, velrejste. Heste med en lang skulder, en god markering af manke og der er en passende lang overlinje og muskuløst kryds. Og så har vi set at skridten er taktfast med en god energi. Travbevægelsen har god bagbensaktion. En ret ensartet samling af gode modeller.

Se resultaterne fra Esbjerg her: DV region 4 følskue, 2-års og eksteriørkåring dressur


Dansk Varmblods hjemmeside bliver lukket ned kl. 15.00 da udbyderen skal have foretaget nogle forbedringer. Vi håber på igen at være synlige fra kl. 3 i nat.


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram