Unge talenter dansede mod hårde ods

Sol, regn og masser af vind – vejret gav de unge 5-årige UVM-aspiranter noget af en udfordring på Randbøl Dressage Academy, men kvaliteten fejlede ikke noget

 Årets Hoppe i Dansk Varmblod, Polka Perfection M redet af Dennis Kjær. Foto: Ridehesten.com

Der var masser af superlativer, som berider Jens Holm Kristensen kunne knytte til de 5-årige heste, der i dag har været til første bedømmelse på deres vej mod, måske, at repræsentere Dansk Varmblod ved verdensmesterskaberne i Verden til august.

Det blev dog i dag lidt svære ods for de unge heste, da blæsten og regnen generede hestene, og for nogles vedkommende blev det bare for utrygt. Rigtig mange ryttere formåede at løse det, og genskabe trygheden hos hestene undervejs.

Avlshingsten Straight Horse Leonardo og Mette Sejbjerg Jensen. Foto: Ridehsten.com

- Det var svære betingelser for de 5-årige heste, men de klarede det ret fint. Nu bliver det spændende at se, om de, der var udfordret i dag, får en bedre tur i morgen. Når hestene bliver påvirkede af miljøet, som vi så det hos mange i dag, går det ud over kontakten, og det påvirker også gangarternes kvalitet. Dog må vi sige, at der var en fin kvalitet i den heste vi så, udtaler Jens Holm Kristensen.

Fredag kl. 9.00 skal de 5-årige heste til anden bedømmelse for Gunilla Nyman, Birthe Lyder Nielsen og Jens Holm Kristensen. Herefter udpeger de en bruttotrup, som så skal møde til endelig udtagelse på Vilhelmsborg i starten af juli.

Start- og resultater

Anabel Rootveld fra Holland har taget turen til Randbøl for at præsentere Zackeis-Ø DWB for dommerne. Foto: Ridehesten.com

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram