Verden går ”et gear op”
Stævneselskabet i Verden er ved at varme op til UVM i dressur fra den 5. – 9. august
Stævnepladsen i Verden tilbyder ideelle forhold til verdensmesterskaberne for unge dressurheste (Foto: Lafrentz)
- Når vi ser tilbage, ved vi, at vi afholdt et succesfuldt og økonomisk solidt verdensmesterskab i 2025, forklarer Wilken Treu, administrerende direktør for Hannoveranerforbundet. - I år tager vi det et skridt videre; især forbedrer vi tilskuerområdet yderligere.
Forberedelserne til den 19. udgave af FEI WBFSH Verdensmesterskaberne i dressur for unge heste i Verden er i fuld gang. Fra den 5. til 9. august vil Horse24 Arena igen byde verdens bedste unge dressurheste velkommen. Verden, den tyske hesteby har for længst smøget ærmerne op for endnu en gang at tilbyde heste og ryttere en storslået UVM-scene.
-Vi bygger en overdækket eventterrasse i to etager, siger Treu begejstret, fra øverste niveau får man fuldt panoramablik over hele VM-området.
Ligesom sidste år vil det sportslige fokus i Horse24 Arena tydeligt være rettet mod VM-konkurrencerne. Alle kvalifikationer til verdensmesterskabet for fem-, seks- og syvårige dressurheste afvikles på hovedstadionet, Horse24 Arena, ligesom de B-finaler og naturligvis VM-finalerne.
Der kommer en ændring for de fireårige rideheste. - Tidsmæssigt ligger vi tre uger før Bundeschampionatet, forklarer Treu. - Derfor har vi tilpasset formatet for de fireårige til det nye format ved Bundeschampionatet. Det betyder, at de fireårige først konkurrerer i en ridehesteklasse som normalt, men fra i år skal finalisterne derefter starte i en dressurhesteklasse på A-niveau – præcis som ved vores Bundeschampionat-kvalifikation. På den måde kan deltagerne se deres start i Verden som en generalprøve til Bundeschampionatet.
Sidste år var det Tyskland (to medaljer), KWPN (fire medaljer) og Dansk Varmblod (tre medaljer), som delte de ni medaljer mellem sig (5-, 6- og 7-års heste).
Mens de tyske VM-kandidater mødes til første udtagelsesrunde fra 8. til 10. juni, er udvælgelsesprocessen allerede begyndt i Holland. Fra 21. til 23. april blev de hollandske unge dressurheste vurderet af eksperterne. Her blev 52 heste inviteret videre til næste runde. Det er Johan Hamminga, Grand Prix-rytter og tidligere landstræner Alex van Silfhout samt FEI-dommer Janine van Twist, der sidder i udtagelseskomitéen i KWPN.
Herhjemme er første udtagelse i forbindelse med DM i dressur hos Randbøl Dressage Academy. Det sker i dagene fra den 27. til 30. maj. Der har været sidste tilmelding til UVM og der er pt. ca. 70 tilmeldte.
Sikr dine billetter nu via Ticketmaster på:
https://www.ticketmaster.co.uk/verden-international-tickets/artist/5222639
Dressurudvalget opfordrer til, at man bestiller billetter midt for på langsiden, så vi får lavet en ”danskerkoloni” i dette område.

Medaljefordeling ved UVM i Verden i 2026:
5-års:
Guld KWPN
Sølv OLDB
Bronze DWB (Straight Horse Leonardo)
6-års:
Guld KWPN
Sølv DWB (Brandtbjergs Divya)
Bronze HANN
7-års:
Guld DWB (Quinn G.)
Sølv KWPN
Bronze KWPN