Vi søger heste til Zangersheide og Valkenswaard

Dansk Varmblod sender igen i 2024 ekvipager til UVM på Zangersheide i Belgien, og til hold-VM, Studbook Trophy på Tops International Arena i Valkenswaard i Holland


UVM individuelt på Zangersheide i Belgien afvikles fra d. 18. – 22. september. Hold-VM for unge springheste: WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy afvikles ugen efter fra den 26. til 29. september på Tops International Areena i Valkenswaard, Holland. 

 

Ønsker du at komme med?

Det bliver Bo K. Møller og Kristian Skovrider, som skal sammensætte landsholdene til UVM og Studbook Trophy, og det er også dem, som kommer til at fungere som holdledere, når holdene er afsted.

Ekvipager der ønsker at komme i betragtning til UVM individuelt på Zangersheide og/eller VM for hold i Valkenswaard i Holland, kan tilmelde sig bruttolisten via tilmeldingssiden på Dansk Varmblods hjemmeside under tilmeldinger. 

Bruttolisten bliver løbende opdateret, og vil i år være synlig for alle på varmblod.dk

Hvis man skal komme i betragtning til et af landsholdene, skal man være tilmeldt bruttolisten senest den 5. august.

  • Tilmelding til bruttolisten er gratis for heste, hvis ejer er medlem af Dansk Varmblod
  • Tilmelding af heste, hvis ejer ikke er medlem af Dansk Varmblod: 500,-kr

Heste, der kan komme i betragtning til de to landshold, skal være registreret i Dansk Varmblod.

Den endelige udtagelse foregår ved DRF-Championats Finaler på Stutteri Ask i uge 34.

Den bedst placerede ”DV-ekvipage” i hver årgang ved DRF’s Championats Finale vil, såfremt ekvipagen er til meldt bruttolisten, blive udtaget til UVM.

Tilmelding til bruttolisten finder du HER

 Læs mere i magasinet Ridehestens april-udgave. 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram