Det sker på Vilhelmsborg søndag

I dag er det finaledag for medaljehopperne i dressur ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue og på gårdspladsen fortsætter vi med Bundgaard Byg Cup og championater

 

 

I dag ser vi frem til den festlige afslutning på dette år KRAFFT Eliteskue. Nu er fokus rettet mod medaljeaspiranterne i dressur. Fra kl. 8.30 bliver de redet let for dommere og publikum, mens berider Rune Willum knytter en kommentar til hopperne og fremvisningen.

26 treårige hopper samt 7 4-års og ældre hopper kommer til bedømmelse i dag med henblik på at opnå en opdrættermedalje. Det er cremen af sommerens hoppekåringer, vi får at se i opvisningshallen i dag. Og dommerne Vicky Nortvig, Jens Søgård og Rune Willum kommer på en opgave, når de skal sortere i de dejlige, velgående dressurhopper.

Når hopperne har været redet går de i stalden for lige at få lidt afslapning og lade op til den store finale.

Inden da kommer berider Hasse Hoffmann og fortæller og, hvordan man giver de unge dressurheste den bedste start på deres karriere i sporten. Giver avlere og ryttere gode råd til den vigtige grunduddannelse af hestene, så de bliver styrket og gjort klar på opgaven.Hasse Hoffmann går i hallen sammen med fire ryttere kl. 10.30.

Følgende ryttere og heste deltager i den gratis clinic:

Caroline Albertsen med 5-årige Final Touch e. For Romance I/Milan opdrættet af Caroline selv.

Helena Hansen med 5-årige Gørklintgårds Galetea e. Revolution/Sandro Hit opdrættet af Jørgen Ravn

Rikke Greve Pihlkjær og 7-årige Aagaardens Zabekka BRDH e. Fürstenball/Blue Hors Zack opdrættet Hanne Aagaard.

Steen Blicher og 6-årige La Extravaganza e. Sezuan/Bøgegårdens Lansini opdrætter Marianne Væver.

 

Lige inden Hasse Hoffmann og rytterne går på banen har vi fornøjelsen af at se to ældre konkurrenceheste, som er tilmeldt Eliteskuet som medaljeaspiranter. De har i høj grad indfriet alle forventninger til dem ved at blive A-hest i dressur, og nu er spørgsmålet så, om dommerne vil tildele deres opdrættere den fornemme hæder at få en opdrættermedalje i guld, sølv eller bronze.

Kl. 12.05 genser vi alle medaljeaspiranter for hånd, når hopperne og deres opdrættere bliver hædret i opvisningshallen. De bedste af dem udpeger dommerne til finalen, som finder sted kl. 12.50.

Inden da skal vi hædre dette års modtager af den fornemme pris: Matinés Vandrestatuette som er blevet uddelt af Avlsledelsen siden 2021, til en ældre avlshoppe, som har eller har haft betydning for avlen i forbundet. I går blev prisen givet til opdrætter Ole Christensen, for den herlige springavlshoppe Klio.

 

Fuldt program på gårdspladsen

Der er fuld gang i landsstævnet i dressur inde på gårdspladsen. Her til morgen er det de 5-årige heste – 35 unge dressurheste deltager i PAVO og DRF’s Championat. Kl. 13.10 er der Bundgaard Byg Cup med 15 ekvipager på startlisten i kür. Og dagen sltter med championatsfinaler for de 6- og 7-årige heste.

 

Se katalog, tidsplan start- og resul


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram