Endnu 18 dressurhingste klar til kåring
Dansk Varmblods Avlsledelse i dressur har udtaget 18 hingste ved forbesigtigelsen på Vilhelmsborg til Hingstekåringen i marts
Avlsledelsen for dressur fra venstre: Rune Willum, Vicky Nortvig, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og sekretær Nicholine Lærke Ross Nielsen. Foto: Ridehesten.com
Vilhelmsborg har i dag dannet rammen om forbesigtigelsen af dressurhingste til Dansk Varmblods Hingstekåring fra den 4. – 8. marts i Herning. Avlsledelsen bestående af Vicky Nortvig, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og Rune Willum udtog i dag 18 hingste, der var 45 hingste til besigtigelse.
Der blev udtaget to sønner efter Be Sure, Dynamic Dream og Jovian.
Om dagens kollektion udtaler Vicky Nortvig: - Det var et stort hold, og meget varieret i forhold til afstamning og typer. Vi er meget tilfredse med at skulle bedømme alle hingste på fast bund, og lave lineær registrering på fuldt skema. Det giver os et mere nuanceret billede af hingstenes kvalitet, og da der er fast bund først, har vi et bedre helhedsbillede, når vi skal tage beslutningen om godkendelse eller ej.
Hun fortsætter: - Hingstene var overvejende godt forberedt, og afviklingen foregik hensigtsmæssigt.
17 af hingstene blev vist løse, men en enkelt, som er tre år blev vist under rytter. Det var den hollandskfødte hingst Sirius Black DSV e. DV-guldmedaljehingsten Blue Hors Zackerey. Hingsten viste sig fint ridelig under rytter og opnåede adgang til kåringen.
Ved forbesigtigelsen på Sjælland den 13. december udtog Avlsledelsen i dressur seks hingste. Læs mere om dette her: Seks hingste er klar til Herning
Følgende hingste er udtaget til Dansk Varmblods Hingstekåring:
Alle fotos: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

120 Helgstrand Dressage ApS BUGATTI - BE SURE/FRANKLIN, opdrætter Henrik Hansen

162 Helgstrand Dressage ApS SUSPEKT-D - SO PERFECT/FRANKLIN, opdrætter Jørn Damm

132 Helgstrand Dressage ApS DYNAMIC ZAINT - DYNAMIC DREAM/BLUE HORS ZACK, opdrætter Lena og Rasmus Dalsgaard

133 Ditte Brix & Helgstrand Dressage BRIX D'EVOLUTION - DYNAMIC DREAM/REVOLUTION, opdrætter Stutteri Brix I/S

134 Helgstrand Dressage Aps ENZIANO - ESCANTO PS/BLUE HORS VENEZIANO, opdrætter Klaus Sieverding

136 Stutteri Højagergaard ApS FANDANGO - FELICIANO/ASGARD'S IBIZA, opdrætter Danish Performance Horses ApS v/Jørgen Steen Jensen

123 Ib Kirk & Per Thybo KOLANO - BLUE HORS KINGSTON/BLUE HORS FARRELL, opdrætter Blue Hors ApS

140 Von Rosing Horses & Helgstrand Dressage APOLLO VON ROSING - FYNCH HATTON/TAILORMADE TEMPTATION, opdrætter Maria von Rosing

146 Helgstrand Dressage Aps INVINCIBLE – IRON/FLORESCO, opdrætter Jan Wilms

149 Helgstrand Dressage ApS JOIN ME – JOVIAN/SEZUAN, opdrætter Lena og Rasmus Dalsgaard

150 Helgstrand Dressage ApS JULIO – JOVIAN/QUATERBACK opdrætter Simone Schuett

152 Sarah Pidgley LOUIS VUITTON - LAS VEGAS/VIVALDI, opdrætter Olaf Bahls

153 Morten Kappel og Mantaz Zemaitis KAMAR'S MARRAKECH - MORRICONE I/ESCOLAR, opdrætter Morten Kappel og Mantaz Zemaitis

159 Lisa Munch Holst FRYDENSSANGS SPLENDIDO – SECRET/BLUE HORS DON OLYMBRIO, opdrætter Julie Vinge og Lisa Munch Holst

121 Bakkegaard ApS BILBAO - BE SURE/BLUE HORS ZACKEREY, opdrætter Bakkegaard ApS

164 C-K Dressage & Education ApS KARMA - VA BENE/DENVER TT opdrætter Danish Performance Horses ApS v/Jørgen Steen Jensen

167 Stutteri Teglovnen ApS TEGLOVNENS VITRA – VITALIS/SIR DONNERHALL II, opdrætter Stutteri Teglovnen ApS

170 Dolin Nuyts Dressage SIRIUS BLACK DSV - BLUE HORS ZACKEREY/VIVALDI, opdrætter H. Veurink
De udtagne hingste: Udtagne dressurhingste Vilhelmsborg
Se kataloget her: katalog