Hasse Hoffmann: Husk hesten er din partner

Når Dansk Varmblod inviterer til Eliteskue inviteres også til gratis clinic med Hasse Hoffmann søndag den 1. september på Vilhelmsborg

Berider Hasse Hoffmann, der er forfatter til bogen ”Dressur med hjerte og forstand” giver en GRATIS clinic under Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg søndag formiddag den 1. september. Fem ryttere på heste i alderen 4 til 6 år rider for Hasse Hoffmann, som tager os gennem den første, vigtige uddannelse af den unge ridehest, ved at bruge de ekvipager som illustration. Det er fem ekvipager, som alle har forskellige udfordringer, store som små, der skal løses, for at få et endnu bedre partnerskab, og inspiration til den videre uddannelse.

I det følgende kan man læse en lille samtale med Hasse Hoffmann om træning og uddannelse.

Vi skal opbygge et fælles sprog med hesten

- Vi skal gøre os umage med at bruge hesten, så rigtigt som muligt, indleder Hasse Hoffmann. Det gode arbejde med den unge hest udbygges og forfines gennem hele hestens uddannelse. Og først og fremmest gælder det om, at rytteren skal opbygge et fælles sprog med hesten. Det sprog er rytterens hjælpere fra stemmen, sædet og vægtforlægning via schenklerne, og til den positive kontakt med hestens mund.

Hesten skal bringes til at forstå og reagere på rytterens hjælpere, og jo længere hesten er i sin uddannelse, jo mere forfines sproget. Det, som man i starten kan kalde en råben, bliver til en hvisken undervejs i den korrekte uddannelse af rytter og hest.

Korrekt uddannelse sigter mod, at hesten skal arbejde for så lette hjælpere som muligt. Rytteren skal huske, at der er flere virkemidler, man kan bruge i kommunikationen med hesten, og jo flere af de virkemidler man tager i brug, jo mindre skal man bruge de enkelte hjælpere.

Vægtforlægning og rytterens hjælpere

- En hjælp som vægtforlægning, oplever jeg, er blevet glemt – ikke hos vores bedste ryttere – og her taler jeg ikke om opstilling, understreger Hasse og fortsætter: - Opstilling er i dag i mange tilfælde blevet kunstig, forstået sådan, at man har misforstået hele formålet med den korrekte opstilling. I dag er det blevet et spørgsmål om, at rytteren sidder fikseret og stift, ofte forstærket af en uheldig trend i opbygningen af dressursadler. Det fremmer ikke en god kommunikation med hesten. Rytteren skal bruge sin vægtforlægning til kommunikation med hesten, og det skal ske helt fra begyndelsen af i indridningen af hestene. Vægtforlægning viser hesten vejen ved brug af rytterens sæde og overkrop. Går rytteren lidt frem i overkroppen signalerer det til hesten, at den skal gå fremad og samle sig, omvendt retter rytteren sig op, betyder det, at hesten skal vente. Denne indlæring påbegyndes allerede med den unge hest, og det samspil skal forfines gennem uddannelsen.

- Hesten skal lære at gå frem for de fremaddrivende hjælpere, og de er: eftergivenhed på tøjlen, stemmen, schenkel, vægtforlægning og pisken. Her skal man have for øje, at pisken er et hjælpemiddel, som skal være med til at animere hesten til at gå fremad.

- Bruger man kun schenklerne er det hverken behageligt for hest eller rytter. Og man når ikke et godt resultat, understreger Hasse.

 Hasse Hoffmann har flere gange tryllebundet publikum, når han, let forståeligt, tager os med ind i dressuruddannelsens fascinerende verden. Foto: Ridehesten.com

Det hele starter fra jorden

Der går et vigtigt arbejde forud for det punkt, hvor rytteren kommer i sadlen. Laver man et godt arbejde fra jorden ved at trække med den unge hest og arbejde den i longen, bibringer man hesten den første forståelse af det fælles sprog, som fører til egentlig uddannelse og styrkelse af hesten. Hestens første introduktion til og indlæring af den fremaddrivende og modholdende hjælp.

- Det første hesten skal lære er at reagere på er stemmen. Den skal lære at gå frem eller vente for rytterens stemme, og det indlærer man ved at markere med longepisken og sin position i forhold til hestens skulderparti. Longering, gjort rigtig, er værdifuld uddannelse af hesten, gør man det ikke korrekt, er det i bedste fald motion.

- Man skal gøre sig klart, at hesten er et flugtdyr. Den vil løbe væk fra enhver ting, den kan blive bange for. Bliver den bange for biddet, får man ikke den ønskede reaktion. Hesten skal lære at stoppe op for tøjlen. Og det er svært, det er en indlæring, som kræver noget af rytteren, for det bliver gjort rigtigt. Hestens naturlige reaktioner, som flugtdyr, gør det langt enklere at lære hesten at forstå fremaddriften.

Det helt basale i hestens uddannelse er: at den går frem for schenklen, stopper op for tøjlen og viger for schenklen. Det er samspillet af de hjælpere, som skaber uddannelse.

- Og hvorfor skal vi så uddanne hesten? Det skal vi, for at sikre deres holdbarhed som ridehest. Når der kommer rytter på hestens ryg, forstyrrer vi dens balancepunkt. Ved styrketræning kan vi hjælpe hesten til at genvinde sit balancepunkt. Og en uddannelse, som styrker og smidiggør hesten, er medvirkende til at øge dens holdbarhed. Dressur er ikke et spørgsmål om at lære hesten nogle bestemte øvelser, men øvelserne er til, for at styrke og smidiggøre hesten, så den kan fungere i sporten i mange år.

- Min læremester Børge Rasmussen sagde blandt meget andet klogt, hvis man kan lære en hest at gå Grand Prix, uden den opdager, det er svært, så er man dygtig, understreger Hasse. Derfor er det så vigtigt, at uddannelsen er opbygget, så det er let for hesten. Og det arbejde starter allerede i longen.

Med hesten som dansepartner

- Når man ser springryttere ride hesten hen imod en mur på 2 meter, som hesten ikke kan se over, og ikke aner, hvad der er, på den anden side, så er det et tydeligt bevis på det tillidsforhold, man kan opbygge med hesten.

- Det tillidsforhold skal man værne om. Man skal ikke dominere sin hest, man skal se den, som sin dansepartner, man fører for at vise vejen. Det er et partnerskab, det må man huske.

Derfor skal man også nøje overveje, om hesten er klar til opgaven, når man vil ride stævner. Om det er championater på de unge heste, eller senere i hestens uddannelse.

- Man skal ikke ride stævner, hvis hesten ikke er klar til det. Så må man blive hjemme, og træne noget mere. Sådan er ridning, det må man først og fremmest erkende.

Ridesport i en brydningstid

- Der er måske 100.000 som sætter sig i sadlen på en hest hver dag herhjemme. Og naturligvis vil der ske fejl. Man skal huske på, at der også er masser at vinde ved samværet og samspillet med heste. Og alle går ind i sporten, fordi de holder af heste, og nyder samværet med dem.

- Det er så fin en sport, og jeg ærgrer mig over, at personer, som ikke forstår eller kender til sporten, skal sætte dagsordenen.

- Og gør vi noget forkert, og det kan alle komme til på en eller anden måde, så man angrer og lære af det. Hesten er et brugsdyr, og vi skal gøre os umage med at bruge den så rigtigt som muligt, slutter Hasse Hoffmann.

Følgende ryttere og heste indgår i den clinic med Hasse Hoffmann, som finder sted søndag den 1. september fra kl. ca. 10.00 (der er gratis adgang):

Caroline Albertsen med 5-årige Final Touch e. For Romance I/Milan opdrættet af Caroline selv.

Helena Hansen med 5-årige Gørklintgårds Galetea e. Revolution/Sandro Hit opdrættet af Jørgen Ravn

Mette Svare Ehlers og 6-årige Holt’s Zauberin BRDH e. Revolution/Blue Hors Zack opdrættet af Marianne Væver.

Rikke Greve Pihlkjær og 7-årige Aagaardens Zabekka BRDH e. Fürstenball/Blue Hors Zack opdrættet Hanne Aagaard.

Steen Blicher og 6-årige La Extravaganza e. Sezuan/Bøgegårdens Lansini opdrætter Marianne Væver.