Kastration af hingsteføl – før fluerne kommer

Hvornår er det bedste tidspunkt for kastration af hingsteføl/plage? Og er der noget om myterne om størrelse ved sen kastration?

Kastration af hingsteføl/plage er et rutinemæssigt kirurgisk indgreb i moderne hestehold og udføres primært med henblik på at forbedre håndterbarhed, reducere hingsteadfærd og forebygge uønsket avl. Valget af tidspunkt og korrekt forberedelse er afgørende for både dyrevelfærd og et ukompliceret forløb.

Hvorfor kastration?

Langt de fleste hingsteføl, der ikke skal indgå i avl, kastreres. Dette gøres for gøre det lettere at håndtere plagen, fordi indgrebet reducerer kønsdriften og aggressiv adfærd. Samtidig kan plagen indgå i flokken af heste på stutteriet.

Hvornår er det bedst at kastrere?

Kastration kan i princippet udføres fra begge testikler er nedvandret i pungen, hvilket oftest sker inden for de første levemåneder. I praksis ligger det optimale tidspunkt typisk mellem:

• 6–12 måneder (ofte anbefalet)
• Alternativt før pubertet (<1 år) for at minimere hingsteadfærd

Fordele ved tidlig kastration:

• Mindre udviklet blodforsyning → lavere blødningsrisiko
• Mindre vævstraume og hurtigere heling
• Reduceret risiko for udvikling af hingsteadfærd

Nogle vælger at kastrere hingsteplagene senere, når de fx er mellem et til to år eller ældre. Dette kan naturligvis være relevant, hvis man overvejer, om man har et hingsteemne i stalden. I så fald skal unghingsten fremstilles til forbesigtigelse i Dansk Varmblod i december måned, i det år, hvor den er fyldt 2 år.

Hvis man ikke afventer en avlsvurdering af hingsteplagen, bør man overveje, om ikke det er bedre med en tidligere kastration. Når hingsteplagen er ældre, er der øget risiko for blødning, og større hævelser efter operationen. Hingsteplagen kan også have udviklet hingsteadfærd, som ikke forandres selv med kastration.

Derfor er anbefalingen fra dyrlægerne, at for de fleste brugshestes vedkommende anbefales kastration i alderen 6–12 måneder, forudsat at begge testikler er normalt placeret.

Der er ingen entydig evidens for, at hingste bliver markant større af at blive kastreret sent. Når føllet kastreres tidligt, vil de have en lavere testosteronproduktion, det bevirker, at vækstzonerne lukker lidt senere, hvilet kan betyde, at tidligt kastrerede heste kan få lidt længere rørknogler og dermed blive en smule højere/slankere. Så tidspunktet for kastration vurderes generelt at være lille eller ofte uden betydning for sportshestene. Det har mindre betydning end avl/genetik samt ernæring i opvæksten.

Kliniske overvejelser før kastration

Før indgrebet vurderer dyrlægen følgende:

• Testiklernes placering (udelukkelse af kryptorkisme*)
• Almen sundhedstilstand (ingen feber eller infektion)
• Vaccinationsstatus (tetanus)
• Temperament og håndterbarhed (valg af stående vs. liggende kastration)

*Kryptorkisme (klaphingst) betyder, at en eller begge testikler ikke er vandret ned i pungen, som de normalt skal gøre det. Testiklerne dannes i bughulen, og ved et normalt forløb vandrer de ned i pungen kørt før eller efter fødslen. Hvis hingsteplagen er klaphingst, kan den ikke kastreres hjemme på folden, men det kræver operation på klinik ofte i fuld bedøvelse.

Forberedelse inden kastration

Man kan selv foretage nogle forberedelser inden kastrationen for at reducerer komplikationer og fremme heling.

Ofte foregår kastrationen på en fold, ridebane, hvor der ikke er andre heste. Området skal være tørt og med god afstand til hegnet, så det er sikkert for plagen og dyrlægen. Underlaget skal være plant, og uden gødningsrester.

Føllet/plagen kan kastreres stående eller liggende. Hvis dyrlægen vurderer, at føllet kan kastreres stående, er det ikke nødvendigt, at føllet er fastende. Indgrebet sker ved lokalbedøvelse.

Vurderer dyrlægen, at føllet/plagen skal kastreres liggende ved fuld bedøvelse, kommer dyrlægen med anbefalinger til forberedelsen, og det kræver ofte at føllet/plagen er fastende.

For at gøre oplevelsen så stressfri som muligt, skal føllet være vandt til at blive trukket og håndteret. Det skal være vandt til at man berører bagpart og pung. Er man lykkedes med dette bliver oplevelsen for føllet bedre, og det øger også sikkerheden for dyrlægen.

Plan for efterbehandling

Dyrlægen vil give informationer om, hvordan man skal håndtere føllet efter kastrationen. Det vil sædvanligvis omfatte mulighed for daglig motion enten på fold eller ved at trække føllet.

Man skal holde øje med, hvordan såret ser ud, om det lukker sig uden tegn på betændelse og om blødningen er standset. Vær opmærksom på om føllet udvikler feber eller virker nedstemt.

For at mindste risikoen for infektion, er det en god ide at få udført kastrationen inden fluerne begynder at plage hestene.