Ny, velkendt manager til Andresen Dressage

Ole Jørgen Jørgentvedt er ansat som manager hos Andresen Dressage, Norge – og begge har fået en unghingst med til Dansk Varmblods Hingstekåring

 Alexandra Andresen og Ole Jørgen Jørgentvedt. Foto: Therese Alhaug/Andresen Dressage

I en pressemeddelelse i dag, annoncerer Andresen Dressage, at Ole Jørgen Jørgentvedt er ansat som manager på ride- og avlscenteret, der er hjemmehørende på Evje Herregård uden for Oslo i Norge. Stedet drives af Alexandra G. Andresen med fokus på avl, uddannelse og salg af dressurheste.

Ole Jørgen Jørgentvedt er en respekteret skikkelse i dressurverdenen, velkendt som ejer af den norske avlsstation JJ Horses og Ole Jørgen bringer over 20 års erfaring med avl, træning og hestepleje til rollen som manager.

"Vi er glade for at kunne byde Ole Jørgen velkommen til Andresen Dressur," siger Alexandra Andresen, indehaver af Andresen Dressage. "Hans brede ekspertise inden for avl, hestes sundhed og præstation vil være uvurderlig i udviklingen af virksomheden."

Ud over sin store erfaring med avl og salg af dressurheste er Jørgentvedt uddannet dyrlæge, det sikrer en helhedsorienteret tilgang til hestens udvikling og pleje.

"Jeg er beæret over at blive en del af Andresen Dressage og bidrage til dens fortsatte succes," siger Ole Jørgen  Jørgentvedt. “Alexandra har bygget et fremragende program med en klar vision for fremtiden, og jeg ser frem til at arbejde sammen med hende og holdet for yderligere at styrke vores avls- og træningsindsats.”

 En smuk statue af Hesselhøj Donkey Boy, magen til den på Vilhelmsborg, pryder indkørslen ved Andresen Dressage. Foto: Therese Alhaug/Andresen Dressage

To unghingste fra Norge til Hingstekåring

Når Dansk Varmblod åbner dørene i MCH Messecenter Herning i den kommende uge, vil der blive fremstillet to unghingste fra Andresen Dressage og fra JJ Horses. Fra Andresen Dressage kommer Dime efter hingstestationens egen hingst Hesselhøj Donkey Boy, mens JJ Horses fremstiller JJ Ritz e. Revolution.

Læs mere her: To unghingste født i Norge til kåring

 

BILLETTER til Hingstekåring

Katalog til Hingstekåring


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram