Cathrine Laudrup-Dufour i top på DV-hest
Championatsfinalen for 7-års heste blev vundet af den tidligere avlshingst og UVM-guldvinder Danciero redet af landsholdrytter Anna Kasprzak, og hendes landsholdskollega Cathrine Laudrup-Dufour kom ind på andenpladsen med Hesselhøj Darwin
Cathrine Laudrup-Dufour og Hesselhøj Darwin. Foto: Ridehesten.com
Det er dejligt at se de hjemlige landsholdsryttere til start ved championatsfinalerne med deres stjernefrø. I 4-års klassen sejrede Carina Cassøe Krüth (Læs mere HER) og i finalen for 7-års heste blev det til sejr til Anna Kasprzak med UVM-guldvinderen Danciero med tre 10-taller!. I denne finale red deres landsholdskollega Cathrine Laudrup-Dufour sig ind på anden pladsen med Hesselhøj Darwin e. Hesselhøj Donkey Boy/Solos Landtinus opdrættet af Lisbeth B. Andersen.
Der var flere heste, som reagerede på omgivelserne i den smukke opvisningshal på Blue Hors, også Cathrine havde lidt at se til undervejs med Darwin, erkender hun.
Det var berider Dennis Fisker, som kommenterede ridtene i 7-års finalen og om Hesselhøj Darwin sagde han bl.a. En rigtig flot travtur, hvor hesten står flot i formen, vi kunne godt ønske os lidt mere aktive bagben, men en fin trav, hvor hesten har nemt ved at udføre øvelserne 8,6. God skridt med god energi, 8,7, I galop bliver den lidt mere spændt og den bliver lidt tæt i bagbenene nogle steder og får ikke helt den har rummelige galop som vi gerne vil have, men han får vist nogle gode changementer, der er større end den galop han viser i dag 8,0 og han var flot præsenteret, du får den virkelig fint hjulpet rundt og får givet hesten en god oplevelse 8,8 og kapacitet 8,6. sammen med 75,714% fir programridning blev det til en total på 80,557% og en andenplads.
3. pladsen gik til DV-hesten Åtoftens Dancing Memory e. Era Dancing Hit/Benetton Dream opdrættet af Annette Bugge og Claus Hansen og flot redet af Susanne Barnow. De red klassens 3. bedst bedømte program til 72,286% og de fik 8,7 i trav, 8,8 i skridt, 8,5 i galop, 8,8 i ridelighed og 8,8 i kapacitet.
Åtoftens Dancing Memory og Susanne Barnow. Foto: Ridehesten.com
Hesselhøj Darwin solgt til Sverige
Den finske landsholdsrytter Mikala Fabricius-Bjerre satte Hesselhøj Darwin i træning hos Cathrine Laudrup-Dufour i januar 22, og gennem hele processen fulgte hun træningerne så ofte som muligt, fortæller Cathrine, som man kan høre i video-interviewet. Desværre er Mikala ikke hos os mere, og det har været hendes mand Poul Fabricius-Bjerre, der sammen med Cathrine har solgt hestene fra Sølyst Dressage. Og med salget af den sidste hest, Hesselhøj Darwin lukker Cathrine og Poul et følelsesladet kapitel.
Se resultatet af klassen HER